BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for ledelse, og har du lyst til at stå i spidsen for et stærkt team af dygtige medarbejdere? Vil du være med til at drifte og videreudvikle et kvalitetsbevidst og ambitiøst Koncern HR, som understøtter forretningen i Finansministeriets fem institutioner? Så står dit nye skrivebord hos os.
Om stillingen Koncern HR understøtter, at Finansministeriets departement og fire styrelser er spændende, udviklende og ansvarlige arbejdspladser med de bedste ledere og medarbejdere. Koncern HR har endvidere en ambition om at agere rollemodel for andre HR-funktioner i staten.
Vi varetager opgaver inden for bl.a.
- rådgivning om HR-relaterede spørgsmål,
- personaleadministration,
- opdatering og udvikling af personalepolitikker og retningslinjer,
- rekruttering og onboarding,
- performancemanagement,
- karriere- og kompetenceudvikling,
- medarbejdertrivsel samt
- vedligehold og udvikling af kommunikationsplatforme.
Kontoret er organiseret i seks fagfælleskaber (personaleadministration, rekruttering, HR-udvikling, jura, HR-partnere og kommunikationsplatforme). Det direkte personaleansvar for medarbejderne varetages primært af to teamledere. Den ene teamleder har i dag ansvaret for personaleadministration, rekruttering og kommunikationsplatforme. Din profil vil have indflydelse på dine ansvarsområder.
Som teamleder bliver du daglig leder for ca. 10-12 dygtige og engagerede medarbejdere. Du bliver en del af kontorets ledelsesgruppe, hvor vi lægger vægt på at arbejde som et hold med stort fokus på, at kontorets samlede opgaver hænger sammen og skaber værdi for vores kunder.
Om dig Vi søger en stærk teamleder, som med drive, struktur og engagement kan understøtte sikker drift og samtidig videreudvikle processer og leverancer på HR-området, og gerne inden for HR-udvikling. Du er en motiverende og ansvarsbevidst leder, som har et skarpt blik for detaljen uden at miste fokus på helheden.
Du brænder for personaleledelse og kan motivere medarbejdere til at skabe helhedsorienterede resultater af høj kvalitet. Derudover forventer vi, at du:
- sætter høje faglige standarder og har vilje og evne til at lede, udvikle og skabe resultater gennem medarbejdere
- har erfaring med større processer og HR-udvikling
- har stærke analytiske og kommunikative evner
- har både personlig og faglig gennemslagskraft
- har et stort drive for at levere en stabil drift og samtidig understøtte videreudvikling af processer og leverancer
- er struktureret og kan holde mange bolde i luften
- er god til at læse organisationer og indtænke forretningen i processer og produkter
- er god til at lede op og kan fungere som proaktiv sparringspartner for direktioner, ledelsesgrupper og samarbejdspartnere i de fem institutioner i Finansministeriets koncern.
- er samarbejdsorienteret og har en positiv tilgang til de mennesker, du møder.
Om os Koncern HR består af ca. 30 medarbejdere, kontorchef Katrine Dall Oxfeldt og teamleder Susanne Haurholm Clausen samt endnu en teamleder, som måske er dig. I hverdagen leverer vi løsninger og resultater, som skal skabe værdi for koncernens ledere og medarbejdere. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone, godt kollegaskab og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi har et stort og systematisk fokus på vores samlede, såvel som den enkeltes, faglige udvikling og performance.
Koncern HR er en del af Finansministeriets Center for Koncernstyring, der understøtter koncernens ca. 165 ledere og ca. 1.600 medarbejdere inden for HR, økonomi og service. Center for Koncernstyring er forankret i Økonomistyrelsen. Vi arbejder tæt sammen med Finansministeriets departement og de fire øvrige direktioner i koncernens styrelser.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for akademikere i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Dall Oxfeldt på mail: katoxf@oes.dk eller telefon: 4020 4762.
Der er tale om en fuldtidsstilling med forventet start i august 2023.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 29. maj 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23-25. Du skal være indstillet på at gennemgå en test som en del af rekrutteringsforløbet.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168857&DepartmentId=6070&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832273