15-20 timers pædagogstilling til vuggestuen i Børnehuset Kildebo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Få en fleksibel hverdag sammen med en masse dejlige unger i Børnehuset Kildebo

Genopslag: Vi ønsker at udvide ansøgerfeltet.

Er du gået på efterløn som pædagog men ønsker at arbejde nogle timer om ugen, eller er du færdiguddannet pædagog og i gang med efteruddannelse og ønsker et supplement til din hverdag, eller er du bare der i dit liv, hvor du ikke ønsker at arbejde fuldtid? Så har vi jobbet til dig.
Vi er en stor organisation, som tager godt imod nye medarbejdere – nyuddannede som erfarne og sætte dem godt ind i den pædagogiske ramme.

Vi tilbyder

  • Glade og meget grinende kollegaer med høj faglighed og et tæt teamsamarbejde, som ser frem til, at du starter i børnehuset
  • Vores organisation er teambaseret med fokus på fælles ansvarsfordeling og opgaveløsning i forhold til pædagogisk arbejde og kompetencer
  • Du skal være tilknyttet de tre vuggestuer eller i en periode været tilknyttet en stue, da der kan være brug for ekstra ressourcer
  • Du bliver ikke tiltænkt tid til andet pædagogisk arbejde eller fokus på forældre medmindre din arbejdstid ligger senere på dagen

Lidt om Kildebo
Kildebo har to store legepladser, tilknyttet den ene er der en stor køkkenhave, hvor personalet planter og laver pædagogiske projekter. Vi er ved at anrette en sansehave med mange spisebuske til de mindre børn. I alrummet har vi et sanserum og et sproghjørne med materialer og bøger til låns for forældre og personale.

Kildebo har to sprogpædagoger, som er tilknyttet børnehuset, og hele personalegruppen har meget fokus på sprogstimulering. Vi har en dejlig stor kælder, som vi bruger de dage, flyverdragten ikke kan rumme mere regn, og børnene stadig har brug for at være aktive. Her er der mulighed for at springe ned fra puder eller kaste med bolde – et rum med muligheder for motoriske udfoldelser.

Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper og et stort kreativ rum med mange kreative materialer. Personalet kalder det også deres værksted, hvor de kan være fantasifulde sammen med børnene.

I Kildebo skal alle børn mødes med tryghed, nærhed og omsorg og opleve sig taget alvorligt, værdsat og betydningsfuldt. Alle børn skal gives mulighed for at udvikle deres læringskompetencer, så de med glæde og lyst lærer sig at lære, og rustes til at udfolde sit potentiale.

Hverdagens pædagogik
I Kildebo arbejder vi børne- og voksenprojektorienteret og lægger stor vægt på, at børnene skal være aktive deltagere sammen med nærværende voksne. Læring foregår gennem leg, i relationer, i vekslen mellem voksen- og børneinitierede lege og aktiviteter samt i rutinesituationer som måltidet, i garderoben og på puslebordet. Læring foregår alle steder både i udforskning af naturen, ved besøg i nærmiljøet og på legepladsen.

Børn lærer ved at eksperimentere, gennem kommunikation og at opleve noget nyt. Deres læring fremmes af at begå fejl, slippe fantasien løs og være modige og prøve noget nyt igen og igen.

Løn- og ansættelsesvilkår
efter overenskomst og forhåndsaftale med BUPL.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse på gladsaxe.dk/job.

Vi glæder os
Har du yderligere spørgsmål til jobbet, eller vil du gerne besøge os, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Susanne Gottschalck på telefon 20 44 75 09.

Børnehuset Kildebo ligger på Kildebakkegårds Allé 166, tæt på Kildebakke station og bymidten.

Ansøgningsfrist
27. oktober 2023.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (15-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kildebo, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923621

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet