BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du en meningsfuld 30 timers stilling, hvor du støtter en sød og glad 2-årig dreng til og fra institution?
Om opgaven og borgeren
Du hjælper en lille dreng på 2 år trygt frem og tilbage fra institutionen. Da han godt kan få det dårligt i bussen, har han brug for, at du er opmærksom på ham under turen, og afleder hans opmærksomhed ved at underholde ham. Han cerebral parese og har ikke noget sprog, og er en meget sød og glad dreng. Han bruger en speciel klapvogn, som skal med frem og tilbage til institutionen.
Arbejdstid:
Der er tale om 30 timer pr. uge, som fordeles således:
- Morgenvagter; mandag til og med fredag fra kl. 07.30 på hjemmeadressen.
- Eftermiddagsvagter; mandag til og med fredag fra kl. 14.45 i institutionen.
Om dig:
Du har kendskab til cerebral parese og har stor omsorg for andre mennesker. Du er tålmodig og rolig af sind, og kan se dig selv i stillingen i en lang tid.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981318