AC-medarbejder til projektopgave i IT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvilke varer og tjenester eksporterer Danmark flest af, og hvem er vores største samhandelspartnere? Danmark eksporterer årligt varer og tjenester for over 1.000 mia. kr. Udenrigshandelsstatistikken er en central økonomisk indikator og indgår som et centralt element i opgørelsen af Danmarks nationalregnskab og betalingsbalance. Nu har du mulighed for at være med til at modernisere de systemer, hvor kvalitetssikringen af udenrigshandelstallene foregår. Stillingen er en projektansættelse og er derfor tidsbegrænset til udgangen af november.

Arbejdsopgaver

Som AC-medarbejder i IT vil du få en spændende og alsidig arbejdsdag. I samarbejde med kollegaerne i dit team skal du færdiggøre moderniseringen af det it-system, hvor de detaljerede udenrigshandelsoplysninger kvalitetssikres. Samtidig skal du være med til at sikre, at data kan flyde videre til de systemer, der anvendes til den videre behandling af data.

Udviklingsarbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegaer i IT og i kontoret for Udenrigsøkonomi, hvor den færdige statistik udarbejdes og offentliggøres.

Kvalifikationer

Du vil være en god kandidat til jobbet, hvis du:

  • kommer med en relevant, akademisk uddannelse; meget gerne it-baseret
  • som en selvfølge tænker ansvarlig behandling af data og informationssikkerhed ind i din opgaveløsning har erfaring og kompetence i at udvikle, vedligeholde og dokumentere it-løsninger
  • kan designe og implementere datamodeller og applikationer i dialog med kollegerne i IT og statistikkontoret
  • er god til at arbejde i teams men også kan arbejde selvstændigt
Danmarks Statistiks it-afdeling

På vores kontor på Østerbro møder du 80 it-specialister, som ud over andre udviklere tæller drifts- og supportmedarbejdere, arkitekter, UX-designere, sikkerhedsfolk og projektledere.

På teknologi- og metodesiden arbejder vi blandt andet med:

  • Postgres og Oracle databaser
  • Python, .NET og PowerBI og Angular teknologier
  • DevOps (som er on-premise) og en agil udvikling, herunder Scrum
Løn og ansættelse

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst i staten.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte IT-chef Carsten Zornig på 3917 3794, czo@dst.dk eller IT-chef Annie Stahel på 3917 3091, ast@dst.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor senest den 8. juni 2023.

Kort om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for officiel statistikproduktion i Danmark placeret i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet. Vi er ca. 600 ansatte og har en familievenlig arbejdsplads med mulighed for fleksibel arbejdstid. Du kan læse mere om os på www.dst.dk/profil

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan også følge os på LinkedIn:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DANMARKS STATISTIK, Sejrøgade 11, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169328&DepartmentId=6421&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841573

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet