Administrativ medarbejder til PET: Støt Danmarks sikkerhed mod terror og spionage

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Vil du være med til at sikre en høj grad af sikkerhed mod terror og spionage i Danmark? Motiveres du af at understøtte operationer rettet mod grupper, netværk og enkeltpersoner, som mistænkes for at udgøre en trussel mod Danmark, danske personer eller danske interesser i udlandet? Og er du god til administrative kerneopgaver som journalisering og ajourføring? Så er du måske vores nye administrative medarbejder.

Bidrag til at PET kan imødekomme trusler fra terrorisme og spionage
Du får en stilling som administrativ medarbejder, hvor du arbejder med at understøtte de operative afdelinger i PET og indgår i koordineret og kompliceret efterforskning på tværs af de respektive teams i centrene for kontraterror og kontraspionage. I tæt samarbejde med IT-specialister og analytikere bidrager du til, at PET fortsat kan identificere og imødekomme trusler.

Vi tilbyder dig et spændende job, hvor din dagligdag byder på en lang række forskellige opgaver, der alle sammen har til formål at understøtte de enkelte efterforskningshold, så I sammen kan bevare overblik og fremdrift i de enkelte operationer. Du får et indblik i og en forståelse af forskellige miljøer, som du ellers ikke ville komme til. Derudover får du mulighed for at trække på og arbejde sammen med PET’s internationale partnere.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks sikkerhed og frihed. Du får en masse dygtige kollegaer, som vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere såvel som vores medarbejdere.

Om dig
Vi byder din faglighed, din dedikation, din idérigdom og dine gode
samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Vi forventer, at du har erfaring med journalisering, arkivering og ajourføring samt har erfaring med administrativt arbejde fra en lignende stilling. Det er desuden en fordel, hvis du har gode IT-færdigheder og har lyst og evne til at sætte dig ind i nye systemer.

Som person skal du være opsøgende og nysgerrig, og du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer – ofte under pres. Da du indgår på lige fod med øvrige medarbejdere på holdet, skal du være parat til hurtige temposkift og varierende arbejdstider.

Du skal kunne kommunikere professionelt både skriftligt og mundtligt og have gode samarbejdsevner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 1. oktober 2024. Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Vi søger medarbejdere til både fuldtidsstillinger og deltidsstillinger. Skriv i din ansøgning, hvilken ansættelsesform du ønsker. Stillingerne er tidsbegrænsede med mulighed for forlængelse.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at kontakte os på mail HR-rekruttering@politi.dk for yderligere information eller spørgsmål. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 31. juli 2024

Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet