BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieplejen København søger en aflastningsfamilie til en 5-årig dreng hver anden weekend.
Drengen har en god fantasi og stor interesse for tog og andre køretøjer. Han er også meget glad for LEGO-konstruktion.
Drengen har en diagnose indenfor autismespektret. Han kan have en udadreagerende adfærd. Han har brug for støtte i relationer til andre børn og til at forstå sociale spilleregler.
Drengen beskrives som intelligent og han profiterer af tæt guidning og tydelig rammesætning. Han kan være let at aflede, motorisk urolig og særligt lydsensitiv.
Han har brug for rutiner og et struktureret og genkendeligt miljø. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengen, hvis I kan imødekomme ovenstående, skabe trygge rammer og en forudsigelig hverdag.
Om jer
- I er godkendt som forstærket aflastningsfamilie
- I har erfaring med børn med autisme og kan møde drengen med en autismepædagogisk hverdag
- I er indstillet på at tage særlige kosthensyn
- Som aflastningsfamilie består I af et par eller en enlig
- I bor max en times kørsel fra København
- I er indstillet på at hente og bringe drengen i København
- I har ikke yngre børn
Honorar
Kontakt konsulenten for nærmere information.
Flere oplysninger fås fra den 14. august hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146 eller via T856@kk.dk
Ansøgningsfrist senest torsdag den 24. august 2023
Send ansøgning mærket JG/2023-47 sammen med den seneste tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø
I kan også søge via linket.
Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193744&DepartmentId=20218&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885422