BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en god arbejdsplads, hvor vi løser kerneopgaven med høj faglighed? Vil du gerne have stor indflydelse på den daglige planlægning? Og vil du være en del af et godt arbejdsmiljø, hvor vi også sætter pris på et godt grin? Så er det os, du skal vælge.
Vi ønsker os en kreativ og løsningsorienteret kollega, som kan håndtere det fagligt udfordrende i en omskiftelig hverdag i hjemmeplejen med en høj grad af delegeret sygepleje.
Vi ønsker os en kollega som
- Er social- og sundhedsassistent med dansk autorisation
- Har høj faglighed og kvalitet i opgaveudførelsen
- Har fuld fokus på rehabilitering
- Er ansvarlig, opmærksom og reflekterende
- Altid følger op på opgaver og ikke efterlader løse ender
- Har overblik, er ansvarsbevidst og handlekraftig
- Er nysgerrig, engageret og videbegærlig
- Har godt humør – det skal være sjovt at gå på arbejde
Vi tilbyder
- Engagerede, stabile og dygtige kollegaer
- God intro til Gladsaxe Kommune, it-systemet og borgerne
- Et meningsfuldt job, hvor din faglighed og opmærksomhed er vigtig
- En arbejdsplads, der har fokus på trivsel, samarbejde og et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og respekt for hinandens forskelligheder
- Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
- En høj grad af delegeret sygepleje
Om os
I Gladsaxe Hjemmeplejen arbejder vi ud fra et helhedsorienteret borgersyn med særligt fokus på personcentreret omsorg og den rehabiliterende og tidlige indsats. Her benytter vi bl.a. tidlig opsporing, hvor teamet mødes to gange om ugen til triagering, for at drøfte borgernes aktuelle tilstand.
Vores vision
I Gladsaxe Hjemmepleje er visionen, at vi vil være regionens bedste udbyder af syge- og personlig pleje, samt praktisk hjælp. Dette udmøntes blandt andet i et særligt fokus på respekten i mødet med det enkelte menneske, en høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø.
Kompetenceudvikling
Vi ønsker, at alle bliver så dygtige som muligt, fagligt og menneskeligt. Der er vigtigt, at vi alle oplever, at det også bliver brugt til gavn for borgerne. Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os ved blandt andet at samarbejde på tværs af faggrupper om, hvordan vi bedst muligt løser opgaverne. Du vil komme til at arbejde i et team, som består af social- og sundhedshjælpere og assistenter og med et tæt samarbejde med sygeplejerskerne.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på mellem 30-37 timer om ugen med weekendvagt hver anden, hver tredje eller 2/4.
Du bliver ansat på den gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Hjemmeplejen Nord 1+2 har lokaler på Bakkegården, Taxvej 18,1, 2880 Bagsværd.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune bliver du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på www.gladsaxe.dk under fanen ”job”.
Hvis du ønsker at høre nærmere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hjemmeplejen Nord 1+2, Susanne Mortensen, telefon 20 27 06 95.
Frist
Vi skal modtage din ansøgning senest 2. februar 2024.
Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SSF SR Hjemmeplejen, Kildebakkegaards Allé, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976191