Brænder du for at arbejde med unge hjemløse? Kan du bidrage ind i et tværfagligt samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere, hvor vi sammen skal hjælpe de unge med at mestre deres eget liv? Hvis du kan sige ja til dette, så kan du være vores nye kollega!
Det bliver din opgave
Kildevældets Akutboliger er for 18 til 29-årige hjemløse med psykosociale udfordringer og udviklingsforstyrrelser. Du bliver en del af Ungehuset som består af to teams med hver 4 medarbejdere.
Din opgave bliver, i samarbejde med de unge, at udvikle de unges ressourcer med henblik på at styrke dem i at kunne mestre eget liv. Du kan og vil motivere borgerne til at tage ansvar i deres eget liv og lære praktiske gøremål, samt forstå hvorfor det er vigtigt at lære. Din rolle vil være central i at skabe et støttende miljø, hvor de unge kan udvikle sig og opnå selvstændighed.
Du er vedholdende i, at de skal op hver dag og deltage i aktiviteter. Du er derfor også god til at etablere og gennemføre aktiviteter med borgerne.
Dagligt spiser vi morgenmad med de unge og laver aktiviteter for de unge, som ikke går i skole eller skal på arbejde.
Vi ved at en stor del af mestringen og de unges generelle trivsel ligger i, at høre til og bidrage – derfor er en stor del af vores arbejde også at motivere de unge i retning af job eller uddannelse. Vi har et tæt samarbejde med vores kollegaer i Ungeenheden som blandt andet består af et handicapteam, jobcenter, hjemmevejledere, uddannelsesvejledere mm. Du skal derfor se værdien i at vi løfter i flok, og at vi med gode relationer til hinanden kan nå langt sammen med de unge.
Sådan arbejder vi
Som medarbejder skal du arbejde handlingsorienteret, initiativrigt, kreativt og vedholdende. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og en recoveryorienteret tilgang med borgerne. Vores arbejdsopgaver er mange og af vekslende karakter, derfor skal du være forberedt på, at samtaler med de unge kan være af lettere og sværere karakter, og i nogle tilfælde skal du turde at sætte din relation på spil.
Vi forventer af dig, at du
- er uddannet pædagog eller socialrådgiver
- har en god social forståelse og skarpe kommunikationsevner både i tale og på skrift
- kan samarbejde på tværs af afdelinger
- har et positivt livs-og menneskesyn og formår at tage udgangspunkt i borgerens ønsker
- bidrager til et godt arbejdsmiljø og løbende faglig sparring i teamet.
Vi tilbyder
- Et Ungehus med dygtige kollegaer, hvor vi arbejder løsningsorienteret med den unge i fokus
- Et veltilrettelagt introforløb, hvor du får en fast kollega som mentor i din opstartsperiode.
- Et arbejdsmiljø præget af højt engagement og faglighed. Vi er passionerede omkring vores arbejde og stræber altid efter at levere den bedste service til vores borgere.
- En arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og hvor trivsel er i fokus
Du bliver en del af Ungeenheden
I Ungeenheden er der cirka 90 medarbejdere og enheden er placeret i Borgerservice, Unge og Beskæftigelse i Gladsaxe Kommune. Vi arbejder med borgere ud fra et fælles mål om at hjælpe dem i uddannelse eller arbejde og støtte dem i at leve et selvstændigt liv.
I Ungeenheden arbejder vi ud fra et særligt fokus på at skabe sammenhængende indsatser på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger. Dette gør vi ud fra en tro på, at vi ved at udnytte vores forskellige fagligheder og skabe kontinuitet i indsatsen skaber en positiv udvikling sammen med borgeren.
Vi arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret og har fokus på borgerinddragelse. Vi er ambitiøse og optagede af, hvordan vi hele tiden kan blive bedre til gavn for borgerne.
Værdierne "Ordentlig, Fælles og Faglig" er vores DNA, og de gælder i hele afdelingen, uanset hvor du er ansat. Ordentlig, fælles og faglig er måden, hvorpå vi møder og samarbejder med borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og på nuværende tidspunkt i tidsrummet 8.00-21:00 på hverdage og 10.00-15.00 i weekenden/helligdage. Du vil have ca. 2 aftenvagter om ugen og weekendarbejde hver 4. weekend.
Opstart hurtigst muligt og senest 1. april 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Ungehuset, Bente Høhrmann, telefon 30 63 01 36.
Du kan også læse mere om Kildevældets akutboliger på Gladsaxe kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist
Søndag den 16. februar 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 8.
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ungehuset, Carl Blochs Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4d3e6592-12e1-4def-9427-8d1d00becdc8