Bager med passion for bæredygtighed søges til ny kantine i Søborg

dato

Kan du hæve niveauet (og dejen)? Og elsker du duften af nybagt brød tidligt om morgenen? Så læs med her!

Vi leder efter en dygtig og passioneret bager eller konditor til en ny kantine i Søborg, med opstart midt september 2026. Her bliver du en vigtig del af køkkenet, hvor der dagligt skal være godt morgenbrød klar, samt bagværk klar til dagens frokostbuffet til ca. 400 gæster. Mødeforplejning er der også, så der skal samtidig trylles lækkerier frem til dette formål. Alt i alt er det vigtigste i produktet der serveres, at smag og kvalitet går hånd i hånd. Derfor bliver den primære opgave at jonglere mellem lækkert bagværk og fristende desserter. Du skal dog også kunne hjælpe til i køkkenet hvis behovet opstår, samt indgå i den daglige rengøring og opvask.

Stillingen er af fuldtid på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 06:30 - 14:30, og fredag fra kl. 06:30 - 14:00.

Hos SERWIZ tager vi ansvar for mere end bare smagen. Vi arbejder aktivt med økologi, bæredygtighed og reducering af madspild og CO₂, af den simple årsag at god mad også skal give god samvittighed.

Din profil
Du er uddannet bager eller konditor med styr på håndværket. Du er kreativ med øje for detaljen og har mod på at prøve nye idéer. Det er vigtigt, at du kan samarbejde i et fast team, men samtidig kan arbejde og tænke selvstændigt og besidder en faglig stolthed. Du tager ansvar for opgaverne, er fleksibel, kan lide at løfte i flok, og rummer et stort serviceorgan. Som kollega skal du have et godt smittende humør, være udadvendt og mødestabil. Det er et plus, hvis du kan begå dig på dansk.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en stærk dansk virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Ansættelsesvilkår efter Kantineoverenskomsten mellem DI SBA og 3F, som bl.a. favner fritvalgsopsparing, pension og sundhedsordning.

Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har ca. 2000 medarbejdere og servicerer kunder i hele Danmark.. 

Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. Det er vigtigt for os at passe på vores medarbejdere og sørge for, at de har det godt ude hos vores kunder, både psykisk og fysisk. Vi lægger også vægt på at udbetale den korrekte løn til tiden. Det er SERWIZ’ mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde og åben dialog med vores kunder. Med et stærkt værdisæt som fundament tør vi udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.

Ansøgning
Er du klar på at forsøde hverdagen for 400 gæster? Så søg jobbet via knappen "Søg stillingen", hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Serwiz, Knud Højgaards Vej , 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/21b745a9-ac2f-482f-9b9a-1451523cd703

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet