Beredskabskoordinator søges til Drift Service Område Nørre, Driftsafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drifts Service Område Nørre, med sine ca. 100 medarbejdere, drifter og vedligeholder et areal på ca. 500.000 m2, fordelt på en række af Københavns Universitets matrikler og bygninger i København. Tilsammen udgør det en varieret bygningsmasse, der understøtter vores kerneydelse - at levere pålidelig, forsvarlig og sikker infrastruktur og faciliteter til vores forskere og studerende.

Driftsafdelingen beskæftiger maskinmestre, teknikere og håndværkere, som, på tværs af de mange komplicerede tekniske anlæg, opererer med at servicere vores brugere. En af de vigtige opgaver er understøttelse af bygningssikkerhed, beredskab og evakuering, som du vil få ansvaret for, sammen med teamets øvrige 2 medarbejdere.

Som beredskabsleder vil du få en meget bred berøringsflade med ledelse, brugere, teknikere og entreprenører. Såvel praktisk som administrativt vil du skulle fungere som fag- og områdeansvarlig, samt rådgivende inden for følgende:

  • Flugtvejs- og evakueringsplaner, samt samlepladser
  • Beredskabsplaner og, i samarbejde med bl.a. museer, værdiredningsplaner
  • Planlægning, afvikling og opfølgning på evakuerings- og krisestabsøvelser
  • Processer og procedurer for nød-, beredskabs- og reetableringsstyring (contingency management)
  • Risikovurdering og myndighedsgodkendelse ifbm. større arrangementer
  • Hjertestartere
Desuden, i tæt samarbejde med afdelingens drifts- og sikringsansvarlige:

  • Bistå i forhold vedr. DKV-planer, flugtveje, brand- og brandoplag
  • Kontakt til Hovedstadens Beredskab, Politiet og andre myndigheder
  • Vedligeholde og udvikle ovenstående systemer, samt udarbejdelse af instrukser og forholdsordrer, bl.a. gennem kontakt til leverandører og ift. øvrige KU
  • Deltage i bygge-, anlægs- og renoveringsprojekter
  • Holde dig løbende opdateret på udviklingen inden for området beredskab sammen med KU’s øvrige beredskabsansvarlige
Faglige kompetencer:

Vi forestiller os, at du har en baggrund med beredskab og sikkerhed fra en større virksomhed og kan dokumentere grundigt kendskab og solid erfaring med ovenstående opgaver, gerne suppleret med en beredskabslederuddannelse.

Personlige kompetencer:

  • God til at kommunikere, såvel mundtligt som skriftligt, på dansk og på engelsk
  • Empatisk, lyttende og respektfuld i samarbejder
  • Analytisk, skarp og med godt overblik
  • Resultatorienteret og dedikeret afslutter for egne og andres opgaver
  • Positiv og med godt humør – også når hverdagen er travl
Vi tilbyder:

Et udfordrende og selvstændigt job med en tværfaglig og alsidig hverdag i et spændende miljø, hvor vi, med godt humør og engagement, arbejder med en blanding af drifts-, overvågnings- og vedligeholdelsesopgaver, samt diverse projekter, hvor kvalitet og rettidig omhu vægtes højt. Du vil får en stor kontaktflade til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Københavns Universitet er en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på, at der er sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv – vi har mulighed for faglig og personlig udvikling gennem videre- og efteruddannelse, frugtordning, gratis parkering, motionsklub m.v.

Løn og ansættelsesvilkår:

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause.

Ansættelse og aflønning kan ske i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter or

Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Skatteministeriet og AC eller anden relevant overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kompetencer. Arbejdsstedet er Blegdamsvej 3B.

Der holdes ansættelsessamtaler i uge 33 og 34. Ønsket startdato den 1. oktober 2023.

Yderligere oplysninger:

Kan fås ved kontakt til driftschef Nicolaj Brinkmann på tlf. 21 43 13 56,
e-mail nicolaj.brinkmann@adm.ku.dk

Ansøgning mv:

Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via Jobportalen (tryk på linket ”SØG STILLINGEN” i opslaget). Ansøgningsfristen er søndag den 13. august 2023.

Ansøgninger behandles løbende..

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.











INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KU - FA - Kbh K, Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159693&DepartmentId=19019&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875088

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet