BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde som sagsbehandler, hvor du har en bred vifte af samarbejdspartnere og hvor vi sammen skal hjælpe borgerne i at blive selvforsørgende? Vores kollega går på barsel, og derfor mangler vi en engageret og kompetent medarbejder til vores Modtagelse. Vikariatet løber indtil foråret 2025.
Det bliver din opgave
Modtagelsen er forankret i vores Ungeenhed, men fungerer som en modtagelse for både de borgere, der møder i Ungeenheden og i Jobcenteret. Vi er et team på fem personer. Vi står for visitering af borgere, der søger uddannelseshjælp og kontanthjælp og er ansvarlige for deres første tid i Jobcenteret. Vi afholder samtaler med borgerne og visiterer dem videre i relevant aktivering.
Én dag om ugen vil du være tilknyttet vores interne aktiveringstilbud Inspirator, hvor vi hjælper og støtter kontanthjælpsmodtagere over 30 år med at søge job og uddannelse, samt lave ansøgninger og CV. Tilbuddet bliver også brugt til afklaring af borgernes ressourcer og kompetencer.
Om os
Beskæftigelsesområdet i Gladsaxe arbejder med refleksiv praksis og ud fra de bærende principper om en tæt relation og samarbejde om borgeren. Udgangspunktet er den enkelte borger og at indsatsen skal give mening og effekt. Vi samarbejder på tværs af teams og afdelinger til gavn for borgerne. Det er vigtigt for os at inddrage borgerne i opgaveløsningen – samtidig med at stille krav til dem.
Du bliver en del af et team, hvor vi har fokus på det gode møde med borgeren. Vi hjælper hinanden i hverdagen og er meget fokuserede på at skabe trygge rammer for læring og udvikling. Vi vægter det gode arbejdsmiljø og psykologisk tryghed højt, og vi ved, at det er et fælles ansvar.
Vi forventer af dig, at du
- Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller lignende
- Har kendskab til, og kan videreformidle gældende lovgivning
- Har en god social forståelse og skarpe kommunikationsevner både i tale og på skrift.
- Du trives med et højt aktivitetsniveau, kan have mange bolde i luften i et arbejdsmiljø præget af samarbejde med mange fagligheder
- Har et positivt livs-og menneskesyn og formår at tage udgangspunkt i borgerens ønsker
- Er imødekommende, lyttende og venlig
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø og løbende faglig sparring i teamet
Vi tilbyder
- En Ungeenhed og Jobcenter med mange dygtige kollegaer og en høj grad af tillid til borgerne, hvor vi arbejder løsningsorienteret med borgeren i fokus
- En alsidig hverdag, hvor to dage aldrig er ens
- En arbejdsplads, hvor trivslen er fokus
- En hverdag hvor vi har fokus på at fortsætte udviklingen af vores arbejde, hvorfor vi gerne giver plads til at afprøve nye metoder
Du bliver en del af Ungeenheden
I Ungeenheden er der cirka 90 medarbejdere og enheden er placeret i Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Gladsaxe Kommune. Vi arbejder med borgere ud fra et fælles mål om at hjælpe dem i uddannelse eller arbejde og støtte dem i at leve et selvstændigt liv.
I Ungeenheden arbejder vi ud fra et særligt fokus på at skabe sammenhængende indsatser på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger. Dette gør vi ud fra en tro på, at vi ved at udnytte vores forskellige fagligheder og skabe kontinuitet i indsatsen skaber en positiv udvikling sammen med borgeren.
Værdierne "Ordentlig, Fælles og Faglig" er vores DNA, og de gælder i hele afdelingen, uanset hvor du er ansat. Ordentlig, fælles og faglig er måden, hvorpå vi møder og samarbejder med borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættelses på Socialrådgiver- eller HK-overenskomst.
Stillingen er på 37 timer med start 1. marts 2024.
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Wagner på telefon 39 57 57 73 eller leder af Modtagelsen Anne Madsen på telefon 20 58 77 94.
Ansøgningsfrist
Søndag den 21. januar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4, 2024.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962577