BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for projektledelse, og formår du at koble enderne samme og levere et tilbud, hvor budskabet er klokkeklart? Så er du den Bid Manager, vi leder efter!
Hos SERWIZ udvider vi vores kommercielle afdeling og søger derfor en ny, stærk personlighed til at besætte stillingen som Bid Manager.
Din fornemste opgave bliver at være projektleder på vores tilbud og løsninger. Du får den drivende rolle i den konkrete salgsproces og bliver samtidigt en central del af hele vores kommercielle team, som også tæller en Bid Writer til at understøtte det tekstmæssige. Rollen kræver erfaring fra FM-branchen, og godt kendskab til at være projektleder i store udbud, private såvel som offentlige. Herudover forventes det at vores nye Bid Manager kommer med en værktøjskasse, der er fyldt med sikre værktøjer fra hele Office-pakken.
Det kommercielle team i SERWIZ er fordelt mellem vores kontorer i Søborg og Vejle. Vi er et erfarent team, med et bredt spektrum af kompetencer, og vi arbejder tæt sammen på tværs af roller. Humøret er højt, og der er stor personlig frihed.
Din profil
Du har øjnene stærkt fokuseret på opgaven og leverer altid til aftalt deadline. Du trives derfor med skiftevis både at have travlt og dage, hvor du selv skal drive dine opgaver og deadlines. Samarbejde ligger dig nært, og du er respekteret af kollegaer for din evne til at løse opgaver systematisk og med overskud til godt socialt samvær undervejs i processen.
- Solid praktisk erfaring med projektsalg, gerne som projektleder og gerne fra FM Branchen.
- Du har arbejdet som Bid Writer eller lignende og ved præcis, hvad der skal til for at skabe det gode klare budskab i et tilbud.
- Du kan dokumentere erfaring fra tidligere lignende jobs.
- Du motiveres af at være projektleder og evner at kommunikere stærkt, både i skriftform og via de tilbudspræsentationer, du udarbejder.
- Du behersker dansk og engelsk på forretningsniveau, både i skrift og tale.
Du bliver del af en virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Her kan du udvikle dig både fagligt og personligt. Din base bliver vores kontor i Søborg, tæt på motorvejen og med markedets bedste kantineordning. Til rollen tilbydes du løn, som modsvarer stillingens krav og dine kompetencer, pension og sundhedsforsikring.
Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har 2400 medarbejdere, kunder i hele Danmark og nærmer os DKK 1 mia. i årlig omsætning.
Med et stærkt værdisæt som fundament - ’Being bold, Doing good, Taking care’ – tør SERWIZ udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.
Det er vores mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde med vores kunder, hvor vi taler åbent om udfordringer, muligheder og succeser.
Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold.
Ansøgning
Kan du se dig selv som en del af SERWIZ? Så søg hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Serwiz, Knud Højgaards Vej , 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003332