Vil du være en del af en ambitiøs socialpædagogisk arbejdsplads i et tegnsprogsmiljø, hvor faglighed og udvikling er i fokus?
Så søger vi en administrativ medarbejder til en stilling på 32 timer med start 1. maj 2025 – eller hurtigst muligt.
Hvad kan vi tilbyde?- Spændende og varierede administrative opgaver, hvor du har mulighed for at præge din egen hverdag
- Høj grad af selvstændighed i arbejdet
- En uformel og humoristisk omgangstone med respekt for hinanden
- En unik og skøn beboergruppe
- En grundig introduktion og tæt samarbejde med vores anden administrative medarbejder
- Mulighed for massageordning.
- Udarbejdelse af 12-ugers arbejdsplaner for fem huse
- Håndtering af arbejdstidsregler og normer
- Vikardækning og booking i CAS
- Planlægning af jul- og sommerferie samt ferieafvikling
- Opfølgning på fødevarekontrol i husene
- Økonomiopgaver som Ibistic, kasserapporter og lønindberetning efter behov.
Botilbuddet består af fem døgntilbud med i alt 52 lejligheder. Her bor beboere, der taler tegnsprog og har fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser – nogle også med nedsat syn.
Beboerne bor i egen lejlighed med adgang til fællesarealer og har tilknyttede faciliteter som café, fysioterapi, dagbeskæftigelse og sportshus. Vi samarbejder tæt på tværs af CFD's tilbud i Søborg.
Kommunikation – tegnsprog er en fordelVi taler tegnsprog som vores primære sprog. Det er derfor en fordel, hvis du allerede kan tegnsprog eller har erfaring med visuel kommunikation.
Hvis ikke, forventer vi, at du har lyst til at lære det via CFD's interne tegnsprogsuddannelse. Du vil også få en grundig introduktion til tegnsprog, når du starter.
Hvem søger vi?Vi leder efter en administrativ medarbejder, som har respekt og forståelse for tegnsprogstalende menneskers sprog og kultur.
Derudover er det vigtigt, at du
- har erfaring med Silkeborg Data, tjenestetid og arbejdsplanlægning
- trives i en servicefunktion, hvor du er bindeled mellem ledelse og medarbejdere
- kan strukturere, planlægge og håndtere en foranderlig hverdag
- arbejder selvstændigt, men også kan samarbejde med få, nære kollegaer
- er rolig, fleksibel og har lyst til at tage ansvar.
Har du spørgsmål, eller vil du besøge os, er du velkommen til at kontakte Signe Renneberg Løff på sro@cfd.dk eller 5144 4887.
Sådan ansøger duSend din ansøgning med CV og dokumentation for relevant uddannelse til sro@cfd.dk senest 26. marts 2025 kl. 8.00.
Samtaler afholdes den 28. marts 2025. Ansættelsesudvalget består af to administrative medarbejdere, en daglig leder, TR for Sociale Tilbud Oktobervej og virksomhedslederen.
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst med CFD og HK.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=42109c6c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CFD, Oktobervej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/499eccb6-2994-4861-a8e4-582182d90e99