Gladsaxe Kommunes personalejuridiske team har brug for en administrativ kollega, der har erfaring med – eller mod på – at arbejde med personaleadministrative opgaver.
Vi er et velfungerende team på i alt 7 medarbejdere samt en teamleder. Vores team består af 5 personalejuridiske konsulenter, en specialist og en vakant administrativ stilling. Vi er vellidte i organisationen, og lederne sætter pris på vores rådgivning. Vi er et godt mix af både yngre og mere erfarne kolleger, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Du må gerne være nyuddannet og kan i så fald glæde dig til grundig oplæring.
Du vil passe godt i jobbet, hvis du har disse egenskaber:
Du er struktureret og har overblik. Du kan holde styr på mange sager og sikre, at deadlines og processer bliver overholdt.
Du er grundig og har kvalitetssans. Du arbejder omhyggeligt og sikrer korrekt sagsbehandling. Du sætter dig ind i regler og overenskomster og opsøger gerne dine kolleger for at få sparring.
Du er service- og samarbejdsorienteret. Du er imødekommende og god til at samarbejde med både kolleger, ledere og medarbejdere.
Du besidder diskretion. Du kan håndtere fortrolige oplysninger ansvarligt.
Du skal hovedsageligt varetage disse opgaver
- Sager om orlov ifm. fravær fra arbejdspladsen af familiemæssige årsager
- Sager om tjenestefri uden løn
- Sager om seniorordninger
- Sager om løntilskudsjob
- Jubilæumssager og fortjenstmedaljer
- Fordeling af sager fra HR-postkassen
- Personaleadministrative opgaver for afdelingen.
Ansættelsesforløbet og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, og du vil blive ansat efter HK-overenskomsten. Vi vil gerne have, at du tiltræder stillingen den 1. september 2026.
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du sende din ansøgning senest torsdag den 4. juni 2026 kl. 12.00. Vi forventer at holde 1. samtale onsdag den 10. og torsdags den 11. juni 2026 og 2. samtale onsdag den 17. juni 2026. Hvis du allerede nu ved, at du ikke kan deltage i samtaler disse dage, vil vi bede dig gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Hvis du gerne vil høre mere om jobbet, så kontakt teamleder Jeannette Guldbæk Spies på jeaspi@gladsaxe.dk eller telefon 23 31 64 58.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Strategi, Kommunikation og HR, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/76b0f712-ae41-4b42-96d8-1e7fa3162a58