Bliv barselsvikar som vejingeniør og bidrag til grøn omstilling i Gladsaxe Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for den grønne omstilling og fokus på gode forhold for de bløde trafikanter. Byens veje er under forandring, og da en af vores dygtige kollegaer skal på barsel, så søger vi en vikar til myndighedsbehandling.

Hvem søger vi?
Hvis du er en dygtig vejingeniør med nogle års erfaring, der gerne vil være med til at fremme en by for mennesker, som kan færdes trygt og sikkert og med fokus på grøn omstilling, så skal du søge stillingen hos os. Hvis du samtidig er god til at omsætte vejfaglige regler og juridiske udfordringer til konkret udførelse på byens veje til glæde for borgerne og med fokus på de ambitiøse politiske målsætninger, så er vi sikre på, at du er den rette.

Vi forventer derfor, at du

  • Er ingeniør, teknisk designer eller har anden relevant uddannelse, og gerne med nogle års erfaring
  • Har et stort kendskab til de faglige og juridiske regler på vejområdet
  • Har stor erfaring med myndighedsbehandling på vejområdet herunder bl.a. Vejloven, lov om private fællesveje og bekendtgørelse om afmærkning
  • Kan afveje hensyn mellem god fremkommelighed, tryghed, sikkerhed samt vejbredder, parkering, træer og gode byrum
  • Gerne har erfaring fra en politisk/offentlig/kommunal organisation med politisk sagsbehandling
  • Har kursusbevis i ”Vejen som arbejdsplan trin I eller II”, dette er en fordel men ikke et krav

Vi vægter hjælpsomhed, humor og omgængelighed højt. Som person skal du være god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt samt være samarbejdsorienteret med en god situationsfornemmelse. Du er selvstændig, kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.

Du vil komme til at arbejde med
  • Myndighedsbehandling, trafiksikkerhed og parkering på offentlige veje og private fællesveje
  • Udvikling og gennemførsel af mindre trafikprojekter
  • Rådgivning og myndighedsbehandling med besvarelse af henvendelser fra borgere, politikere og andre interessenter

Du kan læse mere om vores fokus på trafiksikkerhed og grøn mobilitet i Trafiksikkerhedsplanen og Trafik- og Mobilitetsplanen.

Om os
Du bliver en del af afdelingen ”Trafik og Mobilitet”, som er en del af By- og Miljøforvaltningen. I afdelingen er vi ca. 16 kollegaer med forskellige baggrunde. Vi synes selv, at vi er et fagligt stærkt og ambitiøst hold, hvor der er højt til loftet og plads til alle, og hvor vi gør os umage for at gøre det sjovt at gå på arbejde.

I By- og Miljøforvaltningen arbejder vi ud fra en politisk målsætning om at øge andelen af gang- og cykelture og reducere andelen af bilture i kommunen. Hertil kommer et ønske om at tænke fodgængere og cyklister ind som det første i al planlægning og projektering. Disse politiske vedtagne mål og ønsker skal vi på daglig basis forholde os til. Det giver os spændende faglige udfordringer og mange gode diskussioner i afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i en fuldtidsstilling 37 timer om ugen.
Stillingen er et barselsvikariat og derfor tidsbegrænset til perioden fra den 1. januar 2025 frem til den 30. september 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

I Gladsaxe Kommune tror vi på, at fleksibilitet udgør en væsentlig del i at kunne skabe Work Life balance, og der er bl.a. mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen. Herudover har vi frokostordning og adgang til kommunens idrætsfaciliteter.

Yderligere oplysninger
Vi forventer, at du sender
  • en kort motiveret ansøgning
  • et fokuseret CV, hvor du fremhæver din rolle og resultater af din indsats

Vil du vide mere så kontakt gerne teamleder Garbie Solvang Jørgensen på telefon 39 57 58 86 / mail garjor@gladsaxe.dk eller vejingeniør Katrina Kreipke på telefon 39 57 58 73 / mail: katkre@gladsaxe.dk.

Ansøgningsfrist og -proces
Der er ansøgningsfrist den 3. november 2024.
Der holdes samtaler den 11. og 12. november og eventuel anden samtalerunde afholdes den 19. og 20. november.

Bemærk at der i Trafik og Mobilitet er yderligere to opslåede stillinger; ”Projektleder til trafiksikkerhedsprojekter” og ”Trafikplanlægger til byplanlægning”.
Angiv hvis du også ønsker at komme i betragtning til disse stillinger.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Afdelingen for Trafik og Mobilitet, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126920

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet