Vi søger en børne- og ungerådgiver, der skal være med til at arbejde på tværs af enheder og fagligheder ud fra en fælles strategi – Deltagelsesmuligheder for alle. Ambitionen er, at flere børn skal trives. Vi tror på, at sikring af barnets deltagelsesmuligheder både fagligt og socialt er vejen til bedre trivsel for flere børn.
Vi har behov for at gå nye veje og i langt større udstrækning arbejde tværprofessionelt omkring børn og unges trivsel. Vi er derfor rykket ud i skoledistrikterne og sidder to dage om ugen på en skole sammen med andre rådgiverkolleger og kolleger fra PPR og Udførerenheden i et tværprofessionelt team (TPT).
Vi leder efter dig, der allerede har erfaring med at være børne- og ungerådgiver eller dig, der ønsker at blive børne- og ungerådgiver. Vi lægger vægt på, at du har et godt overblik, gode samarbejdsevner og erfaring med tæt tværfagligt samarbejde i familier med komplekse problemstillinger. Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og kan kombinere administrativt arbejde med gode relationelle kompetencer.
FIT
Vi skal i langt højere grad end tidligere inddrage barnet og forældrene i vores forløb, og vi er meget optagede af at have et godt samarbejde med vores familier. Derfor anvender vi metoden FIT (Feedback Informed Treatment) i vores møder, netværksmøder og samtaler med børn, unge og familier. FIT er med til at sikre, at det vi gør, faktisk også er hjælpsomt for vores børn og familier.
FIT anvendes også til at følge med i barnets/familiens udvikling og inddrages som en del af vores skriftlige arbejde. Her kan du, i en Social Talk, se én af vores rådgivere fortælle om, hvor stor betydning brugen af FIT i myndighedsarbejdet har fået.
Introforløb og arbejdet i Familieafdelingen
Vi lægger vægt på, at du får så god en start som muligt, og derfor tilrettelægger vi et introforløb, der tager udgangspunkt i, hvilken erfaring du har. Et introforløb løber som udgangspunkt de første tre måneder. I Familieafdelingen har vi været i gang med at styrke ledelsen tæt på dig og dine kolleger. Derfor er der blevet ansat faglige koordinatorer, som blandt andet tager hånd om, at du kommer godt i gang.
Vi er en Familieafdeling, der vægter, at der i en travl hverdag både skal være plads til faglighed og sparring - samtidig skal der også være plads til, at vi kan være sociale og omsorgsfulde over for hinanden. Familieafdelingen er en arbejdsplads med rum til udvikling både fagligt og personligt, og der er en høj grad af trivsel blandt medarbejdere og ledere.
Stillingsbeskrivelse
Du møder mandag og onsdag på den distriktsskole, som du er tilknyttet. De resterende dage arbejder du ud fra Familieafdelingen, som ligger ved Gladsaxe Kommunes rådhus. Målgruppen er udsatte børn og unge med psykosociale vanskeligheder i aldersgruppen 0-23 år.
Der arbejdes med hele paletten i Barnets Lov fra forebyggelse til de længere sagsforløb fra underretning, screening, afklaring, børnefaglig undersøgelse og støttende indsatser. Vi har fokus på det helt tætte og kontinuerlige samarbejde med vores familier og vægter derfor at sagerne følges fra start til slut af samme rådgiver. Anbringelser varetages af vores anbringelsesteam.
Du vil referere til en teamleder i Familieafdelingen og en tværprofessionel leder ude på den skole, hvor du sidder. Derudover vil du være omgivet af hjælpsomme kolleger, så der er altid sparring lige ved hånden.
Familieafdelingen
Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 80 medarbejdere – herunder tre teams af rådgivere tilknyttet en skole, et modtageteam, et specialteam, et anbringelsesteam, et sikkerhedsplanteam, et familiekoordinatorteam samt et ledelsesteam. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen hører organisatorisk under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne- og Kulturforvaltningen.
Vi tilbyder:
- Løbende ekstern supervision
- Fleksibel arbejdstid
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
- Grundig oplæring, introduktion, undervisning og supervision i FIT
- Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Nyuddannede ansættes i Gladsaxe Kommune på løntrin 35+1 og øvrige får tilsvarende lønløft ud fra deres anciennitet.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator og teamleder Mette Kragh-Hvidberg telefon 23 45 29 88.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist mandag 22. september 2025. Vi afholder samtaler 26. september.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BKF Familie og Rådgivning, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/43eafdda-9359-43d9-b3c9-d46b9d4cabdd