Vi søger en dygtig, engageret og erfaren Borgerservicemedarbejder, der med et stort smil og kendskab til området, ønsker at arbejde med folkeregister (baglandsopgaver) samt ekspedition og telefonisk servicering af kommunes borgere. Stillingen er på 37 timer med start den 1. oktober 2025, gerne før?
Vi vil være Danmarks bedste Borgerservice og det er derfor vigtigt, at du kender til de specifikke arbejdsområder i en Borgerservice og elsker at yde en høj service og vejledning overfor kommunes borgere.
Dit arbejdsområde vil bestå af sagsbehandling af folkeregisteropgaver som opfølgning af fx adressesager, børneflytninger o.lign. samt ekspeditioner af pas, kørekort, MitID og telefonisk betjening af borgerne. Der er tale om en stilling med både `back´ og `front´ opgaver. Du skal desuden forvente at være med til at varetage diverse almindelige og ad hoc-opgaver i forbindelse med fx valg, vielser og udekørende MitID.
Vi ønsker en ny kollega der
- har erfaring og kendskab til arbejdet og arbejdsområderne i Folkeregister og Borgerservice
- sætter en ære i at yde den bedst mulige service til kommunes borgere
- kan udstede MitID, pas og kørekort mm.
- kan håndtere konflikter
- kan tale og forstå engelsk (da mange ekspeditioner foregår på engelsk)
- kan arbejde på tværs med kollegaerne i kommunen
- er fleksibel ift. arbejdstider fx når der er valg og arbejder sent eller hvis fx vi åbner Borgerservice tidligt en dag.
Om os
Borgerservice har i alt ca. 22 medarbejdere fordelt på tre teams: Folkeregister, Information- og omstilling samt Kommunens Kontrolgruppe.
Alle medarbejdere i Borgerservice har gennemgået en serviceuddannelse, og det forventes, at du også vil arbejde efter de principper og værdier der er i Borgerservice. Vi optager telefonsamtaler til brug for intern læring og træning. Det er du selvfølgelig indstillet på at være en del af.
Løn
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Borgerservicechef Mark Jensen på telefon 39 57 57 17, Charlie Mik Ljungstrøm på telefon 39 57 52 90 eller Annette Hemmingsen på telefon 39 57 52 96.
Ansøgningsfrist
10. august 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34/35.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF BUB, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ba5cf723-91ce-4e7f-b04d-edfd3ea535b8