Kreativ og engageret kok med fokus på bæredygtighed søges til Gladsaxe pensionistcafé

dato

Vi søger en ny kollega, som er fagligt dygtig – en god kollega der har øje for høj kvalitet, økologi bæredygtighed og det gode samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du

  • brænder for maden, måltidet og for ældre menneskers ve og vel
  • prioriterer høj faglighed og at være nysgerrig og udviklende
  • er bidragende og samtidig er loyal i forhold til beslutninger
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer
  • er kreativ, modig og løsningsorienteret.

Vi tilbyder dig
Kolleger med gode erfaringer i det klassiske danske traditionelle køkken, hvor der samtidig gives plads til kreativitet og nytænkning. Vi arbejder med fuld udnyttelse af fødevarer, miljøvenlige råvarevalg og tilberedningsmetoder.

Vi tilbereder dagligt god mad til 63 midlertidige pladser samt en populær pensionistcafé, med 60-80 dagligt besøgende gæster. Vores fokusområder er bæredygtighed, reduktion af madspild, samt fokus på ernæringsrigtige og velsmagende måltider.

Vores pensionistcafé er et åbent tilbud for pensionister og førtidspensionister i Gladsaxe kommune og er også kantine for vores personale. Vi lægger stor vægt på god service. Vi søger derfor en imødekommende og venlig person som kan lide at have kontakt med mennesker.

Vi er et fagligt engageret køkkenteam på 11 personer, som dagligt producerer hovedret, biret, cafe ret, smørrebrød, hjemmebagt kage og salater samt råkost. Produktionen er varmholdt, og har det økologiske spisemærke i sølv.

Du er
  • selvstændig og ansvarsbevidst
  • serviceminded, fleksibel og stabil
  • god til at samarbejde og kommunikere
  • god til overblik og kan lide at lave god mad.

Om jobbet
Dine opgaver er tilberedning af varm mad til både café og beboere, smørrebrødsfremstilling, bagning, rengøring og egenkontrol samt opvask - i samarbejde med dine kollegaer.

Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 6.30-14.00. Vi arbejder hver 4. weekend. Løn i henhold til overenskomst og efter principper for Ny løn.

Send din ansøgning via linket senest søndag 15. februar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi gør opmærksom på, at ansøgere uden relevant uddannelse ikke vil komme i betragtning.

Ansættelsesstart er 1. marts 2026 eller snarest derefter.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/745c2f63-835d-4e54-a2cb-3dd44d593b99

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet