Bliv en del af et dejligt team som selvtilrettelægger - med stor selvstændighed og indflydelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores gode kollega går på pension, så nu har du en unik mulighed for at blive en del af et dejligt team, hvor du som selvtilrettelægger arbejder med stor selvstændighed, fleksibilitet, indflydelse på arbejdsfordelingen og rig mulighed for udvikling af den kliniske, pædagogiske praksis.

Vi er et kliniksted, de studerende gerne søger
"Jeg søgte specifikt Gladsaxe Kommune, da det har et fantastisk ry blandt de studerende på KPI Gladsaxe, er der et godt og trygt læringsmiljø, og der bliver taget hånd om en. Igennem min klinik er jeg blevet fagligt udfordret, og man kan virkelig mærke, at de kliniske uddannelsesansvarlige har styr på vores forløb fra start til slut", Natalie 6. semester studerende

Vi søger en kollega, der kan medvirke til at udvikle og fastholde en høj faglig kvalitet i de lærings- og uddannelsesmæssige opgaver i tæt samarbejde med en gruppe af velkvalificerede uddannelsesansvarlige og daglige vejledere. Du træder ind i en kommune, som brænder for at være en stærk uddannelseskommune og til efteråret har vi planlagt en spændende workshop for at understøtte vores ambitioner.

Om os
Gladsaxe kommune har valgt at have et team på tre koordinerende, kliniske uddannelsesansvarlige, der har til opgave at varetage de studerendes forløb. Vi har ca. 100 studerende om året på hhv. 1.,2., 4., 5, 6 og 7. semester. Pr. 1. august 2024 bliver vi forankret ledelsesmæssigt sammen med resten af Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingens uddannelsesteam. Vi bevarer vores fysiske placering tæt på de studerende og glæder os til det nye samarbejde. Vi har et tæt og godt samarbejde om uddannelse i kommunen og med Københavns Professionshøjskole.

Vi fordeler de studerende til de uddannelsesansvarlige i kommunens plejeboliger, midlertidige pladser og i hjemmesygeplejen.

  • Vi er ambitiøse og arbejder ud fra et mindset om, at vi uddanner vores kommende kollegaer
  • Vi arbejder ud fra strategien om fastholdelse og rekruttering ved at gør os umage i forhold til de studerendes forløb
  • Vi arbejder casebaseret på alle semestre og forsøger hurtigt at afdække de studerendes niveau, så vi kan yde den nødvendige støtte og vejledning
  • Vi har humor og elsker et godt grin

Dine arbejdsopgaver vil være:
  • At medvirke til at oprette og understøtte det gode, pædagogiske studie- og læringsmiljø på klinikstederne
  • At facilitere og vejlede de studerende i deres praksis i refleksionsseancerne og opfylde de forudsætnings- og studieaktivitetskrav, der knytter sig til det enkelte semester; herunder interne kliniske prøver
  • At holde dig ajour med sygeplejerskeuddannelsen, som er under konstant forandring
  • At koordinere og planlægge de studerendes forløb og sideløbende sparre med vejlederne og understøtte den faglige udvikling
  • At medvirke til, at Gladsaxe Kommune bliver ved med at være et attraktivt klinisk uddannelsessted, hvor studerende trives og sikres gode læringsbetingelser

Du:
  • er uddannet klinisk vejleder og gerne med en voksenpædagogisk videreuddannelse
  • er har erfaring med klinisk vejledning; det kan være fra en kommunal kontekst, men det er ikke et ”must”
  • er har lyst, viden, erfaring og kompetencer til at understøtte lærings- og vejlederprocesser i såvel en-til-en situationer som på gruppebasis
  • har gode kommunikative og relationelle kompetencer
  • har indblik i generation Z og vil være nysgerrig på deres input og medvirke til at skabe psykologisk tryghed

Vi tilbyder:
  • Faglige udfordringer og gode muligheder for at påvirke, hvordan vi arbejder
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer
  • Individuelt planlagt introduktion til teamet og alle samarbejdspartnerne
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 32-37 timer om ugen uden weekend- og helligdagsvagter. Ansættelse sker efter gældende overenskomst med DSR samt principperne i Ny Løn.

Som medarbejder i Gladsaxe kommune vil du være ansat i en god og sund kommune. I Gladsaxe kommune er der mange personalegoder. Ofte går vi til de tilbudte oplevelser sammen, ligesom vi afholder andre personaletraditioner for at nære det gode, psykiske arbejdsmiljø.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen
er du velkommen til at kontakte Teamleder Susanne Dyremose på telefon 21 59 02 42 eller en af dine kommende kollager koordinerende, kliniske uddannelsesansvarlige Nete Sørensen på 21 67 26 09 eller Camilla Elisabeth Groot Poulsen på 29 35 75 64.

Ansøgningsfrist
13 juni 2024 kl. 8.00

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SSF Sundhed- og Rehabilitering Rådhus, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet