Er det dig, vi mangler til vores stærke fællesskab?
Vi står over for et sjældent generationsskifte: En højt værdsat kollega går på efterløn efter mere end 45 års tro tjeneste, og en ung medarbejder drager ud i verden på eventyr. Derfor søger vi nu en pædagog og en pædagogisk medarbejder til to faste stillinger i vores dejlige børnehus Paletten, pr. 1. marts 2026, evt. start før.
Vi er åbne for dine ønsker i forhold til placering i huset – vuggestue eller børnehave – for os handler det om det rette match.
Hvem søger vi?
Dig, der:
- brænder for at skabe trivsel og udvikling
- elsker nærvær, leg, grin og børnenes fantastiske udsagn
- motiveres af at igangsætte aktiviteter, der favner alle børn
- vil være en del af et fagligt stærkt og varmt fællesskab
Paletten – et børnehus med hjerte, faglighed og højt til loftet
Paletten ligger i grønne omgivelser i Mørkhøj og rummer 8 grupper – herunder en specialgruppe for børn med autisme. Huset er indrettet med store, lyse rum, varme farver, træ og akustikplader, hvilket skaber en rolig og indbydende atmosfære, som gæster ofte bemærker.
Vi er en erfaren og engageret personalegruppe, der:
- er nysgerrige på udvikling
- har stor tillid til hinandens kompetencer
- arbejder målrettet med høj kvalitet i det pædagogiske arbejde
Vores pædagogiske fokus
Vi arbejder med deltagelsesmuligheder for alle børn. Det betyder, at vi tilpasser aktiviteter, rutiner og overgange, så alle børn kan være en del af fællesskabet – på deres måde og i deres tempo. Vi ved, at børn ikke nødvendigvis skal tilbydes det samme for at få de bedste udviklingsmuligheder. Derfor planlægger vi aktiviteter, der favner bredt og understøtter forskellige udviklingspotentialer.
Hverdagen i Paletten
Børnehaven:
- 4 grupper: tre for de 3–4-årige og én for de ældste
- Stort atelier, fællesrum og sal
- Gode muligheder for små grupper og fordybelse
- 3 grupper: modtagelse for de yngste samt to grupper for mellemste og ældste
- Store legeområder og et stort sanserum
- Fokus på tryghed, nærvær og udvikling i små fællesskaber
Hvorfor vælge Paletten?
Du får en arbejdsplads, der:
- har lavt sygefravær og flotte tilsyn
- prioriterer medbestemmelse og indflydelse
- tilbyder kompetenceudvikling og uddannelsesmuligheder
- rummer dygtige, imødekommende og engagerede kollegaer
Ledelse med nærvær og handlekraft
Vores ledelsesteam, børnehusleder og souschef, arbejder ud fra tillidsbaseret ledelse og en stærk tro på, at børn gør det godt, hvis de kan.
Du vil opleve:
- ledelse tæt på hverdagen
- støtte og sparring i opstarten
- hjælp til lavpraktiske opgaver, så du kan fokusere på kerneopgaven
- et ledelsesteam, der aktivt baner vejen for, at du lykkes
Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Gladsaxe tilbyder blandt andet:
- fri adgang til svømmehal
- løbeklub
- skattefri offentlig transport
- mulighed for at leje sommerhuse gennem kommunens feriefond
Praktisk
- Stillingerne er på 37 timer, vi drøfter gerne andre timetal, hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Vi afholder løbende samtaler
Vil du være en del af Paletten?
Vi anbefaler alle interesserede at komme forbi og opleve huset – stemningen, rummene og fællesskabet skal mærkes.
Kontakt
børnehusleder Mie Svane på telefon 60 68 35 67 for spørgsmål eller aftale om besøg.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Paletten, Mørkhøj Parkallé, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a9d05f6a-97e7-4fa0-b055-ee5512b2de36