Bliv en del af Humlebien som engageret pædagog i Gladsaxe Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger efter pædagoger, som begejstres i arbejdet med- og om børn. Pædagoger, der er bevidste om den fagprofessionelle opgave, har interesse for faglig udvikling og ser sparring og refleksion som vejen til at blive klogere på egen praksis.

Er du pædagogen, der brænder for at arbejde i et børnehus med legende, nærværende og tilgængelige voksne, så er du måske en kommende Humlebi-pædagog.

Den ene pædagogstilling er primært tilknyttet børnehaveteamet, hvor der arbejdes med et særligt fokus på børnefællesskabet, børnenes skabende processer, medbestemmelse, udeliv og den filosofiske samtale med børn.

Den anden pædagogstilling er i vuggestueteamet, primært tilknyttet modtagerteamet 0-2 år, hvor der er et særligt fokus på modtagelse af børn og familier – og tilknytningsteori.

Du vil også skulle varetage funktionen som vuggestueteamkoordinator og fagligt fyrtårn. I samarbejde med ledelsen, børnehaveteamkoordinator og to faglige fyrtårns-kolleger, skaber du sammenhæng mellem pædagogikken og den daglige organisering.

Det kan for eksempel være

  • Videndeling samt facilitering af refleksive processer på team- og planlægningsmøder.
  • Yde faglig sparring og feedback til kolleger i relation til deres udvikling af praksis.
  • Vurdere om dagens personaleorganisering skal justeres, så alle børns læringsmiljø tilgodeses.
  • Deltagelse i KFL-møder (Koordinatorer, Faglige fyrtårne og Ledelsen).

Hvem er vi
Humlebien er kendetegnet ved høj faglighed, hvor børnenes relationer, trivsel, udvikling, leg og læring er i centrum. Hos os arbejder vi med at inspirere og støtte børnene i deres muligheder for at undres og udforske verden sammen. Vi har fokus på, at børnene oplever verden gennem deres legende aktive deltagelse og medbestemmelse - med øje for barnets/børnegruppens nærmeste udviklingszone, trivsel og læringsproces.

Vi søger dig, der ser vigtigheden i skabe et læringsmiljø, hvor børnene lærer at blive en del af det større børnefællesskab, gennem kendte rutiner og en projektorienteret hverdag - og dig, der forstår vigtigheden af den voksnes rolle i barnets leg. Vi arbejder for, at alle børn har deltagelsesmuligheder.
Vi har fokus på voksenpositioner og den voksnes aktive deltagelse i legen - vi er opmærksomme på, hvornår vi går foran, bagved og ved siden.
Derfor søger vi netop dig, der kan se dig selv tage medansvar ind i udviklingen af børns medbestemmelse, deres optagethed samt udviklingen af børnenes sociale kompetencer gennem en legende tilgang.

Vi ser familierne som en yderst vigtig del at børnenes liv. Vi arbejder sammen med forældrene om at skabe et samarbejde ”Fælles ansvar for barnets læring”, hvor alle perspektiver er vigtige og skaber sammenhæng mellem børnehus og hjemmet.

Humlebien er et integreret børnehus, bestående af 5 aldersopdelte teams, med cirka 125 børn. Du vil blive en del af et team, et fagprofessionelt fællesskab, hvor pædagogerne har hovedansvaret. Personalegruppen består, foruden pædagoger, også af andre fagligheder, og der er et stærkt kollegialt fællesskab, som vi glæder os til, du bliver en del af.

Du skal kunne se dig selv arbejde i et større børnehus, hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er en del af dagligdagen.

Du vil opleve et børnehus, som vægter rummelighed og forskellighed højt, og hvor den enkeltes kompetencer anerkendes. Vi udvikler vores faglighed gennem tæt samarbejde og ugentlige faglige refleksioner samt drøftelser med øje for at skabe de bedste rammer for alle børn.

Læs mere på Humlebiens hjemmeside, hvor du kan læse område Vadgårds års- og læreplan.

Gladsaxe Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor det skal være muligt at have et godt arbejdsliv, uanset hvor man er i livet herunder også muligheden for en 4 dages arbejdsuge. Gladsaxe Kommune tilbyder deres ansatte bl.a. fri adgang til svømmehal, løbeklub m.m. samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger i ind- og udland.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Kontakt børnehusleder Marianne Murmand eller souschef Maria Buntzen på telefon 39 57 66 30, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og uddannelsesbevis senest den 21. oktober 2024.
Vi indkalder løbende til samtale.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Humlebien, Esberns Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet