Vil du være en del af en arbejdsplads med højt til loftet, stærkt fællesskab og fokus på kerneopgaven? Brænder du for at arbejde tæt sammen med borgerne og bidrage til udviklingen af tværfaglige teams i helhedsplejen – så er det dig, vi leder efter.
I arbejdet med borgerne tager vi udgangspunkt i borgerens ressourcer, livssituation og ønsker. Vi har en rehabiliterende tilgang til alt hvad vi laver, hvilket betyder, at vi støtter borgeren i selv at klare så mange funktioner som muligt i hverdagen. Det gør vi, for at borger kan bevare sin selvstændighed så længe som muligt. Vi skal sætte vores faglige kompetencer i spil i samarbejdet med borgerne og sammen finde de gode løsninger, så borger oplever sammenhæng og kontinuitet i sin hverdag.
I dit tværfaglige team får du dagligt mulighed for at sparre med kollegaer på tværs af fagligheder. Vi holder desuden flere ugentlige tværfaglige møder, hvor vi drøfter borgerforløb og arbejder med tidlig opsporing af sygdom og funktionstab. Det er nyt for os at arbejde med helhedspleje, men vi øver os sammen, og bliver hele tiden bedre. Hos os får du en arbejdsplads, hvor dine idéer bliver taget alvorligt, og hvor du kan være med til at præge hverdagen. Vi værner om et trygt og meningsfuldt arbejdsmiljø – og vi sætter humor højt, for det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi søger en kollega, der
- Kan samarbejde på tværs af faggrupper og vagtlag
- Kommunikerer tydeligt med både borgere og kolleger – mundtligt og skriftligt
- Er nysgerrig, engageret og motiveret for at udvikle sig fagligt
- Kan arbejde med helhedspleje hos den enkelte borger
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Hos os får du
- Engagerede, stabile og fagligt dygtige kollegaer
- Et meningsfuldt job, hvor din faglighed og opmærksomhed gør en forskel
- Kompetenceudvikling med fokus på rehabilitering og brug af teknologiske hjælpemidler
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Obligatorisk forflytningsundervisning
- Obligatorisk Nexusundervisning
- Mulighed for AMU-kurser
- Mentorordning
- Introduktionsprogram ved opstart
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
Vi drøfter gerne et andet timeantal med dig.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny løn.
Helhedsplejen i Gladsaxe, Gyngemosegård Vest 1+2, har lokaler på Mørkhøjvej 154, 2860 Søborg.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen,
er du velkommen til at kontakte daglig leder Dorte Nørgaard Madsen på telefon 21 17 59 13 eller daglig leder Naizah Sharif på telefon 23 13 18 17. Vi giver gerne en rundvisning og byder på en kop kaffe eller te.
Ansøgningsfrist
Søndag den 17. februar 2026.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF SR Helhedsplejen, Kildebakkegaards Allé, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9c2da7a8-966a-488a-8309-11706899d719