BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv sagsbehandler – gør en forskel for borgere hver dag!
Vi søger en engageret og proaktiv sagsbehandler, der ikke blot har erfaring med økonomisk og administrativ sagsbehandling, men også trives med at tage ansvar og drive forandringer. Du er nysgerrig af natur, ser muligheder for forbedring og tager gerne initiativ til at optimere arbejdsgange.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vidensdeling og samarbejde er i fokus. Vi har brug for en kollega, der gerne går forrest, bidrager aktivt til teamets udvikling og har et stærkt engagement i at levere den bedste service til kommunens borgere og kolleger.
Dit nye team som venter på dig
Du bliver en del af teamet Sygedagpenge, Flekslønstilskud og Pension, hvor 10 dygtige og engagerede sagsbehandlere med forskellige faglige baggrunde arbejder tæt sammen. Som et forholdsvis nyt team har vi et stærkt fokus på samarbejde, høj faglighed og en professionel tilgang til borgerkontakten.
Hos os møder du et dynamisk arbejdsmiljø med en bred opgaveportefølje, hvor vi sætter en ære i at levere grundig og kvalitetsbevidst sagsbehandling til gavn for kommunens borgere. Vi prioriterer fællesskabet, støtter hinanden og trives i en uformel atmosfære med godt humør.
Vores team er en del af Ydelse og Administration, som består af tre teams med i alt ca. 70 medarbejdere, herunder én enhedsleder og tre teamledere. Vi har et tæt samarbejde med øvrige afdelinger i jobcentret, hvilket sikrer en helhedsorienteret indsats for borgerne.
Vores arbejdsområde
Vores team har en bred faglighed, og vi forventer ikke, at du mestrer alle opgaver fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig. Det, du endnu ikke kan, skal vi nok støtte dig i – sammen løfter vi opgaverne!
Dine arbejdsopgaver kunne være
De opgaver, som du kan komme til at løse sammen med dine nye kolleger, kan for eksempel være:
- at yde råd og vejledning ud fra en helhedsorienteret tilgang af kommunes borgere
- behandling af ansøgning om personligt tillæg, helbredstillæg og udvidet helbredstillæg
- administration af kommunens borgere som modtager offentliglige ydelser
- behandling af anmodninger om og udbetale refusion til arbejdsgiver
- behandling og udbetaling af sygedagpenge, flekslønstilskud, ledighedsydelse, ledighedsydelse under ferie og særlig støtte.
- behandling af klagesager og udarbejdelse af arbejdsgange
Vi arbejder blandt andet i systemer som KP, KY, SAPA, EG ON, KSD, kommunens økonomi system (ØS-Web) og SBSYS/A-sag/Nemsag. Et kendskab til disse vil være en fordel men ikke et krav.
Hvem er du
- Din baggrund: Du har som sagsbehandler erfaring fra en lignende stilling, har kendskab til området og træffer afgørelser ud fra gældende lovgivning.
- Du kan se nuancerne: Vi arbejder i en verden, hvor der skal laves konkrete individuelle vurderinger og faglige skøn.
- Du har flair for at navigere rundt i de forskellige fagsystemer.
- Du kan lide, at dit arbejdsområde udvikler sig: Vi arbejder hele tiden på at optimere vores arbejdsgange og har fokus på tværgående samarbejde med øvrige relevante teams
- Du er god til at skrive og tale med borgerne: Du skriver et enkelt, forståeligt dansk og er bevidst om, at borgerne har vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Du skal kunne kommunikere respektfuldt og anerkendende med borgeren.
Hvad kan vi så tilbyde dig?
Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på læring og udvikling.
Når du bliver en del af vores team, får du ikke kun kompetente og engagerede kollegaer – du bliver en del af en arbejdsplads, der bygger på værdierne Ordentlig, Fælles og Faglig. Derfor tilknyttes du også en mentor i teamet, da vi arbejder med en gennemtænkt onboarding, så du kommer godt og trygt i gang.
Grundig opstart med fokus på din udvikling
Vi tilbyder en grunduddannelse på to dage, hvor du får en solid introduktion til afdelingen, vores arbejdsmetoder og de værdier, vi arbejder ud fra.
Bliv ekspert i borgeroplevelser med CEM
Du får mulighed for at deltage i en masteruddannelse i Customer Experience Management (CEM), hvor du – sammen med dine kollegaer – træner i at forstå borgerrejsen. Målet er at styrke vores evne til at skabe mindeværdige og værdiskabende oplevelser for borgerne.
Et fleksibelt og udviklende arbejdsmiljø
- Fagligt udfordrende opgaver og gode udviklingsmuligheder
- Et åbent kontorlandskab, der understøtter vidensdeling og samarbejde
- Fleksibel arbejdstid, så du kan få balance i hverdagen
- Mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at byde dig velkommen!
Løn
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Om ansættelsesforholdet
Stillingen er på 37 timer og til ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. april 2025.
I 2026 rykker vi ind i et topmoderne sundhedshus lige ved Buddinge station, hvor vi får de bedste rammer for samarbejde, faglig udvikling og borgerbetjening. Den nye placering er tæt på offentlige transportmuligheder, hvilket gør det nemt og bekvemt at komme til og fra arbejde.
Hvis du gerne vil høre mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Sygedagpenge, Flekslønstilskud og Pension, Teresa Behrend på telefon 50 52 38 48 eller en kommende kollega Zaynab Sadi på telefon 39 57 48 89 (træffes ikke på onsdage).
Ansøgningsfrist
Fredag den 21. februar 2025 inden kl. 12.00.
Vi afholder samtaler mandag den 24. februar 2025.
Du skal være opmærksom på, at du vil blive ringet op fredag den 21. februar 2025 efter kl. 14.00, hvis du indkaldes til samtale.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF BUB, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f6ba1c8f-2f78-4f51-a775-377ca5535ce8