Bliv en faglig leder på en mangfoldig og ambitiøs folkeskole!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du talent for ledelse og brænder du for at udvikle og drive en fantastisk skole med fokus på børnenes trivsel og læring? Så er du måske Buddinge Skoles nye faglige leder!
Buddinge Skole er en klassisk folkeskole – på den gode måde: Vedvarende og kærligt optaget af børns trivsel og læring; respektfuld overfor historie og traditioner; i samklang med befolkningssammensætning og mangfoldighed i lokalmiljøet; i takt med tidens behov, den nyeste viden og fremtidens muligheder.
Som faglig leder er du synlig, struktureret og retningssættende. Du må meget gerne have erfaring som (udskolings) leder.

Vi forestiller os, at du

  • Er dygtig til at skabe tillidsvækkende relationer til både børn, forældre og medarbejdere
  • Har handlekraft og er god til at afslutte
  • Kan bevare overblikket i en travl og kompleks hverdag
  • Er stærk kommunikativt og kan skabe følgeskab
  • Har humor og et positivt livssyn
  • Kan understøtte medarbejderne i de spændende og kreative processer, som de selv søsætter
  • Har et inkluderende børnesyn og vil være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn på skolen
  • Kan arbejde systematisk og processuelt med børnesager

Buddinge Skole og dit kommende job
Buddinge Skole er en 3 sporet skole med 670 elever fra 0.-9. klasse. Desuden har skolen en gruppeordning normeret til 43 elever, hvor skolen tilbyder specialundervisning på 4.-8. klassetrin til elever med læringsvanskeligheder, som visiteres på tværs af kommunen og fra andre kommuner. Derudover er der SFO 0.-3. årgang og skoleklub 4.-6. årgang, som er en integreret del af skolen på den samme matrikel. Der er ca. 100 ansatte. Skolen er præget af fælles mål og retning, indarbejdede rutiner og et godt og ambitiøst ledelsesteam, der giver god plads til tillidsbaseret faglig udfoldelse og innovative løsninger.
Buddinge Skole ligger i Søborg på Kildebakkegårds Allé og er en attraktiv skole med et godt ry, også målt på søgningen. De fysiske rammer er gode. Det gælder både udenomsarealerne og de nyindrettede læringsmiljøer, som understøtter vores vision om deltagelsesmuligheder for alle.

Buddinge Skole arbejder med skoleudvikling som et fælles ansvar, hvor alle medarbejdere inddrages og hvor man gennem samarbejde ønsker at trække på hinandens kompetencer. Det er skolens ambition, at alle elever er i trivsel og læring. Vi arbejder løbende med styrkelse og udvikling af læringsmiljøer, fællesskab og måden, der skabes skole på. Vi arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Det betyder, at vi kontinuerligt arbejder for at styrke fællesskaberne med en vision om, at alle børn har ret til et alment tilbud.

Skolens daglige virke varetages af skolens dygtige lærere og pædagoger, som hver dag bidrager til et højt fagligt niveau og høje ambitioner på elevernes vegne. Vi er organiseret i årgangsteam, der samarbejder om elevernes læring og trivsel, kontakten og dialogen med forældrene og om udvikling af læringsmiljøet.

Skolens ledelse
Ledelsesteamet består af en skoleleder, en souschef som også er faglig leder for gruppeordningen og en faglig leder for 0.-4. klasse, SFO og skoleklub. Alle ledere har også tværgående opgaver. Når vi har fundet den rette nye kollega, vil vi i fællesskab fordele ledelsesopgaverne med fokus på, at de faglige lederes kompetencer bringes i spil.

Vi lægger vægt på at du skal køre glad på arbejde hver dag, men du skal også køre glad hjem, fordi vi i fællesskab har gjort en forskel for børnene.
Nedenfor kan du læse en række udsagn fra medarbejderne, de glæder sig til at møde dig!
”Vores nye leder har humor, er modig og empatisk og formår at være praksisnær og udviklingsorienteret”
”Vores nye leder viser vejen ved at være beslutningsdygtig og handlekraftig”
''Vores nye leder insisterer på, at vi skal skynde os langsomt''

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil forud for endelig ansættelse blive indhentet referencer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 21. august kl. 12. Ansøgning, CV og øvrige bilag sendes elektronisk via link.
Der afholdes to samtalerunder den 26. august og den 28. august (begge dage fra omkring kl. 14).

Vil du vide mere?
Vi opfordrer til, at alle ansøgere besøger skolen inden stillingen søges (besøg uge 32-34). Kontakt skoleleder Kirstine Bang Krogh telefon 61 61 95 91, hvis du vil vide mere eller lave en aftale (der er mulighed for telefonisk kontakt i sommerferien i uge 28 kl. 10-12).

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Buddinge Skole, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077015

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet