Bliv en inspirerende matematiklærer på Grønnemose Skole og skab stærke relationer og læring for 6. årgang

dato

Kom og gør en forskel i børns hverdag – bliv matematiklærer på Grønnemose Skole
Har du blik for god matematikundervisning, stærke relationer og et tæt teamsamarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter.
Grønnemose Skole søger en dygtig og engageret matematiklærer til vores 6. årgang med ansættelse hurtigst muligt.

Du bliver en del af et velfungerende årgangsteam, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om elevernes faglige udvikling, trivsel og fællesskaber. Vi lægger vægt på, at man ikke står alene med opgaven, men sammen tager ansvar for årgangen og for at skabe en god og sammenhængende skoledag.
Vi søger en lærer, der brænder for matematikfaget, og som kan gøre undervisningen både vedkommende, varieret og motiverende. Samtidig skal du have lyst til at være en tydelig og nærværende voksen, der kan skabe gode relationer og rammer, hvor eleverne oplever, at de kan lykkes.

På Grønnemose Skole har vi fokus på at skabe muligheder for, at alle børn kan lykkes. Derfor arbejder vi målrettet og systematisk med Deltagelsesmuligheder For Alle, hvor ressourcer til at styrke elevernes læring og trivsel tildeles årgangsteamet. Det giver teamet mulighed for sammen at tilrettelægge undervisningen med blik for den samlede elevgruppe.
Vores professionelle læringsfællesskaber er et bærende element i skolens pædagogiske og didaktiske praksis. Vi tror på, at den bedste skole skabes, når vi deler viden, udvikler vores undervisning sammen og er nysgerrige på egen og hinandens praksis.

Vi søger dig, som

  • har ambitioner på alle børns vegne og tror på, at alle børn kan udvikle sig og lykkes
  • er en tydelig og engageret klasseleder, der kan skabe struktur og gode rammer for undervisningen
  • værdsætter gode relationer og møder eleverne med positive forventninger
  • trives i et tæt teamsamarbejde og samtidig er fleksibel, når hverdagen kalder på det
  • har lyst til at udvikle undervisningen og bidrage til en fælles didaktisk praksis
  • samarbejder professionelt og konstruktivt med både kolleger, elever og forældre
  • bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsglæden på skolen.

Hos os får du
  • et tæt og forpligtende teamsamarbejde omkring 6. årgang
  • dygtige og imødekommende kolleger, der hjælper hinanden og deler ansvar, idéer og erfaringer
  • mulighed for at sætte dit præg på både undervisningen og årgangens faglige og sociale liv
  • en skole med fokus på både høj faglighed, stærke børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle
  • et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglige ambitioner og arbejdsglæde.

Nysgerrig på Grønnemose Skole?
Tag et kig på vores introfilm og få et indtryk af skolen, hverdagen og fællesskabet Her
I Gladsaxe Kommune lægger vi vægt på, at nye medarbejdere får en god start. Derfor får både nyuddannede og nyansatte lærere tilknyttet en mentor. Nyuddannede lærere får desuden reduceret deres undervisningstimetal med 80 timer det første år.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder Julie Tyle Pedersen på telefon 23 26 02 16 eller skoleleder Kirsten Thorup på telefon 22 43 44 10.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse i Gladsaxe Kommune.

Ansøgningsfrist
11. september kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler fra uge 37.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye matematiklærer på 6. årgang.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b6c1a51c-8ab0-4137-9eec-ca536d3d2c4d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler