Bliv faglærer i køleteknik og bidrag til den grønne omstilling på TEC

dato

Som faglærer i køleteknik på TEC får du mulighed for at kombinere dit håndværk med formidling, relationer og samarbejde – og samtidig spille en vigtig rolle i den grønne omstilling.

Kølebranchen er i rivende udvikling med øgede krav til miljøvenlige løsninger, ny lovgivning og teknologisk innovation. Derfor har vi brug for dygtige fagfolk, der har lyst til at give deres viden videre og gøre en forskel for unge og voksne under uddannelse.

Du behøver ikke have undervist før – vi sørger for en tryg opstart og støtter dig hele vejen ind i lærerrollen.



Din hverdag på TEC

TEC – Technical Education Copenhagen - udbyder den fulde køleteknikeruddannelse og har base i et nyt og moderne Energihus i Gladsaxe. Her samles køleteknik, VVS-energiuddannelser og de unge GF1-elever i inspirerende rammer med tidssvarende faciliteter.

Som vores nye kollega bliver du en del af et engageret, fagligt miljø, hvor samarbejde, videndeling og relationer er i centrum. Du kommer til at undervise både unge og voksne på EUD- og efteruddannelser og får mulighed for at sætte dit præg på både undervisning og udvikling af uddannelsen.

Vi samarbejder tæt med branchen og relevante uddannelsesinstitutioner som DJH, Teknika og KEA, og vi prioriterer dialog og inddragelse højt – både internt og eksternt.



Hvad tilbyder vi dig?

Vi tager godt imod dig og hjælper dig trygt i gang som underviser.

Som faglærer i køleteknik på TEC får du blandt andet:

  • En grundig og individuel opstart – med mentorordning og tæt sparring.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Gode muligheder for både faglig og pædagogisk udvikling.
  • En hverdag med variation, ansvar og meningsfulde relationer.
  • Fleksible arbejdsformer – herunder mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Som led i din kompetenceudvikling gennemfører du en pædagogisk diplomuddannelse, som foregår i arbejdstiden og betales af TEC.



Hvem er du?

Du har en faglig baggrund fra kølebranchen og minimum fem års relevant erhvervserfaring – fx som køletekniker/montør, automatiktekniker, elektriker, maskinmester, VVS’er eller lignende.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har lyst til at arbejde med unge mennesker og skabe gode relationer.
  • Er nysgerrig, engageret og motiveret for at formidle din viden.
  • Trives i samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Har interesse for – eller erfaring med – styring, regulering, el-teknik og energiløsninger.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære fra dig og være en tydelig, imødekommende rollemodel.



Løn og vilkår

  • Fuldtidsstilling med betalt frokost.
  • Ansættelse i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere inklusive en attraktiv pensionsordning.
  • Primært arbejdssted: Campus Gladsaxe.
  • Røgfri arbejdstid.
  • Fitness- og træningsfaciliteter på campus.
Ansættelsen er betinget af gennemførelse af den pædagogiske diplomuddannelse.

Der indhentes børneattest ved ansættelse.



Vi glæder os til at høre fra dig

Har du lyst til at høre mere – eller er du nysgerrig på, om jobbet kunne være noget for dig?
Så er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak, en kop kaffe eller en rundvisning.



Kontakt:
Uddannelsesleder Jan C. I. Pedersen
25 45 36 70
✉️ jcip@tec.dk

Ansøgningsfrist: 10. februar 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.

TEC er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.



Vil du vide mere?

Job på TEC kan du møde vores undervisere og høre om deres hverdag og motivation for at arbejde som faglærer. Læs mere om TEC på www.tec.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

TEC Gladsaxe, Tobaksvejen -19, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/58688f44-81cb-435a-a480-bb62d9e6a146

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet