Bliv faglig leder for ungeprojekter og kursusaktiviteter i Gladsaxe

dato

GXU søger en faglig leder til at stå i spidsen for GXU-Fritid, kursusaktiviteter og Gladsaxes nye ungepanel.
GXU søger en faglig leder pr. 1. maj 2025, der kan indtage en helt central rolle i videreudviklingen af GXU med fokus på de undervisningstilbud, som GXU udbyder til elever i folkeskolen og bredt til Gladsaxes unge i deres fritid. Og ikke mindst i udviklingen af Gladsaxes Ungepanel, der skal give de unge et nærdemokratisk talerør. GXU faciliterer i forvejen Fælles Elevrådet.

Du bliver leder for et dedikeret hold af undervisere, der leverer et stort og varieret undervisningstilbud til Gladsaxes unge. Det bliver din opgave at skabe en vedvarende udvikling af aktiviteterne, så de altid er relevante og attraktive. GXU skaber tilbud i samspil med foreninger, erhvervsliv og andre kommunale aktører. Det er således vigtigt at du kan opdyrke og vedligeholde et stort netværk.

Du bliver en del af GXUs ledelsesteam, der kommer til at bestå af centerleder og to faglige ledere. I ledelsesteamet defineres, diskuteres og delegeres de forskellige arbejdsopgaver. I ledelsesteamet arbejder vi tæt sammen med vægt på faglighed, sparring i en uformel omgangstone. Du vil således indgå i det samlede ledelsesarbejde med at udvikle skolens pædagogik, læringsmiljø og organisation.

Du har solid faglig viden og erfaring inden for ungdomsskoleområdet, kursusplanlægning og samarbejde i netværk.
Du kan balancere mange forskellige interesser og bidrage med viden, erfaring og engagement i forhold til ledelse og udvikling af en samlet retning for de unges læring og trivsel med særlig fokus på de unges medindflydelse og deltagelse i demokratiske processer.

Som leder er du anerkendende, og du indbyder til konstruktiv dialog med de unge og medarbejderne for at skabe meningsgivende fælles løsninger samtidig med, at du kan sætte tydelig retning og klare rammer. Relevant erfaring og uddannelse er en fordel.

På GXU er der undervisning både dag og aften. Der er 50 fastansatte og 30 deltidsansatte undervisere, der alle deler et potentialesyn på de unge og arbejder på et pædagogisk fundament af mentalisering, low arousal og synlig læring. Hovedopgaven i alle vores forskellige tilbud er at gøre de unge klar til at rigt voksenliv gennem dannelse og uddannelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til centerleder Jesper Væver Jensen på telefon 30 32 21 65, ligesom eventuelt besøg på skolen kan aftales.

Ansøgningsfrist er den 16. marts kl. 12. Samtaler afholdes i uge 13.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GXU, Gladsaxevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e7c860ca-eec0-4d0f-a9bd-efa4be1dda4e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet