Bliv kirketjener i Gladsaxe kirke: 37 timer ugentligt med fleksible muligheder og engageret teamsamarbejde

dato

En af vores kirketjenere har valgt at gå på efterløn og derfor søger vi i Gladsaxe kirke en dygtig og engageret kirketjener på 37 timer ugentligt. Er 37 timer ikke det rigtige for dig er vi åben for andet timetal. Vi ønsker stillingen besat 1. august eller hurtigst muligt derefter.

Vi ønsker du har uddannelsen som kirketjener, eller du er villig til at tage de obligatoriske 5 ugers uddannelse til kirketjener indenfor de første 2 års ansættelse.

Vores faste kirketjenerteam består af to kirketjenere og du vil i tæt samarbejde med vores anden kirketjener have fuld og gensidig vikarforpligtigelse imellem jer under ferie, fridage, sygdom og kurser.

Om jobbet
At være kirketjener hos os kræver en selvstændig og ansvarsbevidst person, som har udpræget ordenssans og gerne et praktisk håndelag. En person som kan lide at møde mange forskellige mennesker og som positivt kan indgå i samarbejdet med kirkens øvrige personale, præster og Menighedsråd.

Der vil være jobfunktioner som foregår udenfor normal arbejdstid, sent om eftermiddagen, om aftenen eller i weekenden. Vi har mange kirkelige handlinger og der er vores kirketjenere altid til stede og forestår klargøring, modtagelse og oprydning.

En stor del af arbejdsopgaverne består af rengøring, vedligeholdelse, pyntning, indkøb og forberedelse af arrangementer og aktiviteter hen over kirkeåret. Du skal føre tilsyn med kirken og de tilhørende bygninger, ligesom de tekniske installationer skal passes og efterses. Opleves der fejl er det dit ansvar at viderebringe disse til vores kirkeværge, og i tæt samarbejde indhente håndværkere til arbejdet. Det vil være en fordel hvis du har lettere håndværksmæssig snilde, da du skal føre tilsyn med håndværkerne, og det vil være en fordel hvis du selv kan udføre mindre reparationer, som ikke kræver håndværksmæssig uddannelse.

Om dig
Du skal have flair for planlægning, servering og let anretning af mad. Forberedelse og oprydning i forbindelse med kirkelige arrangementer, flytning af borde og stole, lettere håndværksmæssige opgaver og meget andet.

Du og din familie skal være indstillet på at du vil skulle på arbejde i julen, påsken og andre helligdage, ligesom ved festgudstjenester, receptioner, bisættelser og koncerter.

Du vil være den første vores kirkegængere og besøgende møder. Derfor skal du kunne optræde engageret, imødekommende og venligt. Du skal være god til at bevare roen og have overblik i travle situationer.

Det praktiske
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527kr til 401.109kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.

Rådighedstillægget udgør årligt 32.602 kr.

OK tillæg på 1.374 kr. år

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og Danmarks kirketjenerforening.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Personaleansvarlig Thekla Ravn på telefon 26705453 eller formand for menighedsrådet Jens Aaman Holzher på telefon 28605246.

Vi gør opmærksom på at der er 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet referencer, straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist søndag den 21. juni 2026 . Der vil blive afholdt samtaler torsdag den 25. juni fra klokken 15.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

GLADSAXE SOGNS MENIGHEDSRÅD, Provst Bentzons Vej, 2860 København

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ef5b985-26bf-412e-903f-0f99285cc5eb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet