Bliv lærer og vær med til at forme fremtiden på Grønnemose Skole i Gladsaxe kommune

dato

Kom og gør en forskel i børns hverdag … bliv lærer på Grønnemose Skole.

Grønnemose Skole er i vækst, derfor har vi brug for flere lærere til vores indskoling.

Ansættelse er fra 1. marts, men vi venter gerne på det helt rigtige match.
På Grønnemose skole har vi et særligt fokus på at skabe muligheder for, at alle børn kan lykkes. Vores tilgang til professionelle læringsfællesskaber er det bærende element i vores pædagogiske og didaktiske praksis.

Vi søger dig, som

  • Værdsætter gode relationer og er dygtig til at samarbejde med både kollegaer, elever og forældre
  • Er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis
  • Er selvstændig og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
  • Bidrager positivt til arbejdsglæden på skolen

Vi tilbyder
  • Et tæt samarbejde i årgangs- og fagteams, hvor lærere og pædagoger sammen skaber de bedste rammer for elevernes udvikling og læring
  • Et åbent og imødekommende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på både faglige og sociale initiativer
  • En skole med unikke grønne områder
  • En 3-4 sporet skole med ca. 700 elever

Interesseret? Tag et kig på vores introfilm

I Gladsaxe kommune vægter vi, at man får en god start på sin ansættelse. Derfor tildeles både nyuddannede og nyansatte lærere en mentor.
Nyuddannede lærere reduceres desuden 80 timer i deres undervisningstimetal det første år.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse i Gladsaxe Kommune.

Hvis du har spørgsmål
vedrørende stillingen, kan du kontakte faglige ledere Lars Nordahl Tell på telefon 23 41 78 94 eller Kirsten Thorup på telefon 22 43 44 10.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Fredag den 20. februar 2026, kl. 12.00.

Vi afholder løbende samtaler i uge 8 og 9.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3e9cb102-80ed-41c7-b896-486b9712423c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet