Kom og gør en forskel i børns hverdag … Bliv lærer på Grønnemose Skole
Vi søger flere lærere til undervisning i dansk og/eller matematik, med ansættelse fra 1. august 2026.
De ledige stillinger er på 3., 5. og 6. årgang.
Vi arbejder på at skabe sammenhæng og kontinuitet i elevernes skoleforløb, derfor vil det være en fordel, hvis du har interesse i at følge eleverne gennem en længere årrække.
På Grønnemose skole har vi fokus på at skabe muligheder for, at alle børn kan lykkes. Derfor arbejder vi målrettet og systematisk med ”Deltagelsesmuligheder For Alle”, hvor ressourcer til at styrke det enkelte barns læring og trivsel tildeles årgangsteamet, sådan at teamet kan tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.
Vores tilgang til professionelle læringsfællesskaber er det bærende element i vores pædagogiske og didaktiske praksis.
Vi søger dig, som
- Har ambitioner på alle børns vegne
- Værdsætter gode relationer og er dygtig til at samarbejde med både kollegaer, elever og forældre
- Er fagligt kompetent og brænder for udvikling af fælles didaktisk praksis
- Bidrager positivt til arbejdsglæden på skolen
Vi tilbyder
- Et tæt teamsamarbejde, hvor lærere og pædagoger sammen skaber de bedste rammer for elevernes trivsel, udvikling og læring.
- Dygtige og imødekommende kollegaer
- Et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på både faglige og sociale initiativer.
Tag et kig på vores introfilm
I Gladsaxe kommune vægter vi, at man får en god start på sin ansættelse. Derfor tildeles både nyuddannede og nyansatte lærere en mentor.
Nyuddannede lærere reduceres desuden 80 timer i deres undervisningstimetal det første år.
Løn- og ansættelsesvilkår
er i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse i Gladsaxe kommune.
Hvis du har spørgsmål
vedrørende stillingen, kan du kontakte faglige ledere Julie Tyle Pedersen på telefon 23 26 02 16 eller Kirsten Thorup på telefon 22 43 44 10.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
Søndag den 31. maj 2026, kl. 12.00.
Vi afholder løbende samtaler i uge 22, 23 og 24.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/86add655-7c19-4e93-bb35-03a3a5602135