Vil du stå i spidsen for indsatser, der støtter borgere i Gladsaxe i at komme sig og leve me-ningsfulde, selvstændige liv? Så er du måske vores nye leder af Carlshuse.
Om Carlshuse
Carlshuse er Gladsaxe Kommunes samlingspunkt for recovery- og rehabiliteringsindsatser for borgere med psykiske udfordringer og sociale problemstillinger.
Huset rummer flere tilbud og indsatser, herunder:
- udekørende støtte i eget hjem
- opsøgende/relationsskabende arbejde
- åbent café- og fællesskabsmiljø
- et psykiatrisk hjemmeplejeteam
Carlshuse arbejder med afsæt i borgerens håb, ressourcer og drømme – med fokus på delta-gelse, mestring og stærke fællesskaber. Vi samarbejder tæt med andre forvaltninger og fag-områder, civilsamfund og regionale aktører. Vores teams i Carlshuse er selvstyrende.
Om stillingen
Som leder af Carlshuse får du det overordnede ansvar for den samlede indsats i og omkring huset.
Du vil
- sætte retning for og videreudvikle de faglige, strategiske og organisatoriske rammer med fokus på recovery, rehabilitering og mental sundhed
- have personaleansvar for medarbejderne samt for daglig leder af hjemmeplejeteamet
- sikre kvalitet, sammenhæng og koordination på tværs af tilbuddene og samarbejdspartnere
- være ansvarlig for økonomi, ressourcestyring og løbende faglig udvikling – i tæt samarbejde med medarbejdere og ledelseskollegaer
- Bidrage til strategisk udvikling af Carlshuses tilbud og facilitere tværgående projekter i samarbejde med interne og eksterne aktører – med fokus på innovation, kvalitet og bogerinddragelse.
Du refererer til chefen for Sociale Tilbud og Indsatser i Social- og Sundhedsforvaltningen.
Om dig
Vi har ønsker om en leder, der
- har ledelseserfaring – gerne fra social- eller sundhedsområdet
- har en relevant uddannelsesbaggrund og viden om recovery, rehabilitering og mental sundhed
- kan styrke tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og skabe sammenhæng i borgerforløb
- har strategisk blik, stærk driftsforståelse og evne til at balancere udvikling og drift
- leder med tydelighed og tillid og kan skabe engagement, fælles retning og samarbejds glæde
Du trives med at stå i krydsfeltet mellem strategi, drift og praksis – og du kan omsætte visio-ner til hverdagspraksis.
Succeskriterier
Du har succes i stillingen, når
- Indsatserne har en klar retning, høj kvalitet og sammenhæng i og omkring Carlshuse.
- Medarbejdere og den daglige leder oplever faglig udvikling, trivsel og inddragelse i beslutninger og processer.
- Borgere oplever en sammenhængende, recovery- og rehabiliterende støtte, der styrker mestring og livskvalitet.
- Økonomi, drift og kvalitet følges systematisk og hænger sammen, med dokumenteret opfølgning.
- Carlshuse bidrager aktivt til udviklingen af Gladsaxe Kommunes samlede område for mental sundhed, mestring og fællesskab gennem innovation og samarbejde.
Vi tilbyder
- en central og meningsfuld lederrolle i et område i stor udvikling
- dedikerede og fagligt stærke medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel
- tæt samarbejde med ledelseskollegaer i Sociale Tilbud og Indsatser
- en chef der både støtter og udfordrer dig i din ledelsesudvikling.
Du kan læse mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen.
Forventet tiltrædelse: 1. februar 2026.
Ansættelse sker ud fra gældende overenskomst
Yderligere information
Har du spørgsmål må du endelige kontakte Søren Hvid Karsten, chef for Sociale Tilbud og Indsatser, på telefon 23 67 57 14.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 4. december 2025 kl. 18:00.
Der afholdes 1. og 2. samtale.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF SH Carlshuse, Carl Blochs Alle, 2860 Søbrog
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/00a8ec60-4c7e-4749-acc3-5d00403e7502