Bliv lønkonsulent hos ISS og vær med til at levere ekstraordinær serviceoplevelse

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udvider vores Payroll Operations team og søger derfor en lønkonsulent! Så er du nysgerrig og dygtig til at levere en ekstraordinær serviceoplevelse? Og vil du gerne udvikle din viden inden for lønområdet og være en del af en større lønafdeling? Så kan du være den, vi leder efter. Ansøg i dag og kom med på en spændende rejse hos én af landets største C25-virksomheder.

Om stillingen

Du bliver en del af vores Payroll afdeling på 18 dygtige og engagerede medarbejdere på vores danske hovedkontor i Søborg. Vi dækker alt fra systemvedligeholdelse, rapportering, afstemning, refusioner og lønbehandling for ca. 6.000 medarbejdere i hele ISS Danmark.

Stillingen er i vores Payroll Operations team, som p.t. udgør 5 kollegaer, der er ansvarlige for lønbehandling, afstemninger, rapportering, support og mange andre spændende lønopgaver. Afdelingen er præget af høj faglighed, hvor vi har en god tradition for at hjælpe hinanden. Vi sætter en stor ære i at fremme en uformel kultur, hvor der er plads til humor, åbenhed og et godt grin.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Håndtering af mails og elektronisk post fra vores fællespostkasser.
  • Indtastning af løndata for funktionær- og overenskomstansatte (timelønnede) i vores lønsystem.
  • Yde 2nd- level support på lønspørgsmål via mail og telefon fra medarbejdere og ledere.
  • Generering af lønrapporter.
  • Sikre høj datakvalitet i alle processer.
  • Bidrage til optimering af arbejdsgange og struktur i afdelingen.
  • Udarbejdelse, optimering og dokumentation af processer og vejledninger.

Der er stor afveksling i opgaverne, og du vil få mulighed for at komme i berøring med et stort antal af overenskomster og lokalaftaler. Derudover vil du få en bred kontaktflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder medarbejdere og ledere i driften, kolleger i vores øvrige HR-afdelinger, Finance og diverse myndigheder. 

Hvem er du

Måske er du i starten af din karriere inden for lønområdet og ønsker at udvide din viden. Du har lyst til at lære mere om overenskomster og deres anvendelse i praksis. Det er dog afgørende, at du er detaljeorienteret, servicemindet og har en can-do attitude når du skal besvare spørgsmål fra vores kolleger i ISS Danmark, som du måske ikke kender svaret på endnu.

Som vores nye kollega forestiller vi os desuden, at du gerne vil lære mere om lønbehandling og at du besidder kombination af følgende kompetencer og erfaring:

  • Kendskab til Perspektiv Løn, MIT Perspektiv & SAP (ikke et krav)
  • En passion for at yde god service og har gode kommunikationsevner, både på dansk og i et vist omfang på engelsk.
  • En god talforståelse og evne til hurtigt at sætte dig ind i forskellige systemer.
  • Evnen til at have mange bolde i luften og samtidig prioritere dine arbejdsopgaver effektivt.
  • En struktureret tilgang til arbejdet, hvor du trives med rutineopgaver og har fokus på detaljer.
  • En Teamplayer med stort T og er god til at bruge dine kolleger - og ikke mindst hjælpe dem.
  • En åben og positiv tilgang til både planlagte og uforudsete opgaver. 
  • Et ønske om at bidrage til et godt arbejdsmiljø og den fælles trivsel i teamet. 
  • Trives i en uformel kultur med plads til humor og et godt grin. 

Vi tilbyder

En interessant og udfordrende stilling samt spændende karriere- og udviklingsmuligheder, både i din nuværende og fremtidige stillinger på tværs af organisationen.


En høj professionalisme, engageret ledelse og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.


En kompensationspakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og andre fordele. Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, feriehusprogram i Danmark og udlandet, og et fantastisk socialt netværk.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har brug for assistance i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Payroll Operations Teamlead, Gitte Ettrup, på telefon +45 25 42 32 77 eller e-mail gitte.ettrup@dk.issworld.com.  

Ansøgningsfrist

2. januar 2025


Vi afholder samtaler på kontinuerlig basis.


Det er ikke påkrævet at inkludere en motiveret ansøgning; dog opfordrer vi dig til at inkludere en kort beskrivelse i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling.


Vi forpligter os til en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces samt lige muligheder for alle ansøgere. 

Why ISS

Since our founding in 1901, ISS has been a people-first company. We recognise the power of diversity, inclusion and belonging and celebrate the differences that make us unique. When everyone is free to be themselves, everyone benefits.

Our people feel safe, respected, represented, and supported as their authentic selves, allowing them to seize opportunities and reach their full potential. We take seriously our obligation to improve lives, make a difference in our communities, and protect our planet - because when we get things right, the world works better. And that is what drives us.

ISS is a Place to Be You.

Be who you are. Become what you want. Be part of something bigger.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=50320a2e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ISS Facility Services A/S, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160909

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet