Vil du være vores nye økonomielev? En uddannelse med muligheder starter 1. september 2025.
Har du flair for tal, og er du vild med følelsen af, at det hele stemmer? Så bliv økonomielev hos os. Uddannelsen starter 1. september 2025 og strækker sig over to år
Du får en solid uddannelse, hvor du er klar til at understøtte økonomistyringen i en stor organisation. Du lærer at håndtere udgifter og indtægter korrekt og vil blandt andet få solid oplæring i lønadministration.
Bogføring er et gammelt håndværk med masser af moderne regler og love, som du skal lære at kende. I Gladsaxe kommune gør vi os samtidig klar til fremtiden og har en meget flittig robotkollega, som du skal lære at kende.
Hvem er du?
Du vil trives i elevstillingen, hvis du er klar til lære nyt og er serviceminded. Du er også god til at fordybe dig, og går roligt og grundigt til dine opgaver. Det er ikke så afgørende om du er ung eller har været på arbejdsmarkedet i lidt tid. Vi glæder os til at læse mere i din ansøgning om hvorfor du gerne vil lære mere om økonomi.
Og ellers tænker vi, at du er typen, man kan regne med. Du er ansvarlig og overholder aftaler. Du har en god portion nysgerrighed og tager positivt imod sparring og vejledning. Du er klar til at udvikle dig personligt og fagligt.
Her er, hvad vi tilbyder dig:
- To år med studier og praktisk erfaring – du starter 1. september 2025
- Undervisning på Niels Brock midt i København
- Mulighed for at være i og opleve forskellige teams i økonomisk sekretariat
- Vi tror på dig - så du får reelle ansvarsområder fra start
- Du bliver derfor løbende udfordret af varierende opgaver i de forskellige teams
- En afslappet og uhøjtidelig atmosfære, hvor vi griner sammen og hvor du vil opleve stor rummelighed
- Netværk med andre elever
- God balance mellem arbejdsliv og fritid – vi har fleksibel arbejdstid
Uddannelsen tager 2 år, med 9-11 ugers skole på Niels Brock midt i København.
Du vil under din uddannelse bl.a. arbejde med:
- Bogføring
- Afstemning
- Kreditorer/debitorer
- Løn
- Økonomistyring
- Kontoplan
- Behandling af moms og refusioner
- Fakturering
- Budget
- Automatisering af processer.
Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
Er du under 25 år er lønnen 16.678 kr. pr. måned (stiger til 17.554 kr. pr. måned som 2. års elev). Er du 25 år eller over, er lønnen 25.247 kr. pr. måned.
Gladsaxe Kommune betaler dine skolebøger.
Det er vigtigt, at du opfylder optagelseskravene til kontoruddannelsen med speciale.
Det vil sige, at du allerede har – eller inden 1. september 2025 har bestået – én af følgende uddannelser:
- EUX Kontorlinjen
- HHX
- STX/HTX/HF + 5 ugers EUS5
- HG kontorlinjen – med specialer
- Voksenelev (minimum 25 år) med realkompetencevurdering, som Niels Brock står for at udarbejde. Du kan kontakte Niels Brock på telefon 3341 9170 eller e-mail vejledning@brock.dk.
Ansøgning
Når du er klar, så send os din ansøgning:
- Vi vil gerne vide, hvem du er og hvorfor du er interesseret i uddannelsen.
- Et CV
- Hvis du er over 25 år, skal du også vedlægge realkompetencevurderingen
Vi skal have din ansøgning senest 27. februar 2025.
Vi holder samtaler i uge 11.
Spørg bare!
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Budget- og Regnskabschef Tommy Høgh Danielsen i Økonomisk Sekretariat på telefon 39 57 52 74 eller din kommende elevvejleder, Liselotte Jørgensen i Økonomisk Sekretariat på telefon 39 57 51 88.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Strategi, Kommunikation og HR, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926e715-9fb1-4f49-8a88-45713872244d