BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Efter næsten 30 års ansættelse går en af vores teknikere på pension og vi søger derfor en ny tekniker.
Kan du se dig selv, som en del af teamet på tre personer, der står for vandbehandling og vedligehold af bygninger på Idrætsanlæggene i Gladsaxe Kommune, og har du en håndværksmæssig baggrund som eksempel VVS, Smed, Blikkenslager, Elektriker, mekaniker eller er du bare Danmarks bedste handymand, så kan det være, du er vores nye områdeleder.
Sammen med dine kolleger kommer du til at servicerer
- Gladsaxe- og Bagsværd Stadion, der rummer naturgræsbaner, fire en halv kunstgræsbane, 14 skolebaner, atletikanlæg, 11 tennisbaner, vægttræningssal, softball bane og bueskydning
- Gladsaxe Skøjtehal
- Gladsaxe Bowling og -Badmintonhaller
- Bagsværd Svømmehal, Gladsaxe Svømmehal + friluftsbad og Blaagaard Svømmehal
- Hal 1 og hal 2, Cafehave med udendørs styrketræning, Gyngemosehallen, Mørkhøj park
Vi søger en tekniker der er faglig dygtig og kan sit håndværk, der er god til at skabe relationer med kolleger. Du kan tænke i synergier og effektive arbejdsgange, og du kan samarbejde med medarbejdere på tværs af anlæg, fagligheder og kompetencer. Du er god til at kommunikere både på skrift og tale og forstår at gå i interaktion og dialog med både medarbejdere, foreninger og brugere af anlæggene.
Vi sætter en ære i at være gode til vores arbejde, og vi giver hinanden en hjælpende hånd, hvor der er brug for det, og har generelt en fleksibel tilgang til tingene på tværs af anlæg. Vi er en arbejdsplads, der er i konstant i bevægelse, vi er ikke bange for at prøve nye veje, og vi investerer gerne i, at vores medarbejdere udvikler sig. Vores tilgang til arbejdet er at vi udfører alt det arbejde vi kan og må udføre lovligt selv, resten må vi købe os til.
Din arbejdstid er grundlæggende på hverdage, og du vil få dispositipnstillæg så vi kan kontakte dig i weekenden i akutte situationer da vi ikke har vagtordning.
Ansøgere, der har en bred viden inden for området vil blive foretrukket.
Vi forventer at du
- er uddannet håndværker
- gerne erfaring med drift af idrætsanlæg med ovenstående områder
- er udadvendt, anerkendende og positivt indstillet
- har hænderne skruet godt på
- er god til at samarbejde i teams
- kan arbejde selvstændigt
- er god til at kommunikere på dansk i skrift og tale
- er motiverende og indstillet på at dele din viden med kollegaer
- fleksibel og mødestabil
- flair for arbejde med PC
Vi tilbyder
- et spændende og afvekslende job
- indflydelse på dit arbejdsområde
- gode kollegaer
- fri adgang til idræt
Arbejdstider
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og KL.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Din arbejdstid er primært i dagtimerne hverdage, men der kan der forekomme akut tilkald. Ansættelse hurtigst muligt.
Stillingen refererer til Stadioninspektør Lars Køhler og yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse på telefon 23 33 62 55 eller bkdlak@gladsaxe.dk eller Idrætschef Holger Kortbek på telefon 61 60 26 29 eller holkor@gladsaxe.dk eller Håndværker Tom Østmar telefon 40 14 89 96 eller bkdtos@gladsaxe.dk
Samtale
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 38, 2024 hvor det forventes, at de udvalgte ansøgere kan afsætte hele dagen og derved deltage i forskellige opgaver og workshops, som danner grundlag for det endelige valg.
Medsend gerne billeder af projekter du selv har udført.
Ansøgningsfrist er mandag den 15. september 2024 kl. 12.00
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Idrætsanlæggene i Gladsaxe, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105857