BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en sammenhængende hverdag for børnene og bidrage ind i et stærkt læringsfællesskab?
Vi søger en pædagogkollega, der har lyst til at være en del af et spændende og udviklende fagligt miljø, med skønne børn og ambitiøse, engagerede kollegaer, der vægter det gode samarbejde højt.
Grønnemose skoles gruppeordning retter sig mod børn der har en autismediagnose. Mange af børnene har desuden tillægsdiagnoser, herunder ADHD, angst og OCD.
Grønnemose skoles gruppeordning er et skoletilbud med egen SFO og klub for 90 børn på 0.-9. klassetrin.
Klasserne i gruppeordningen rummer 5-10 elever. Til hver klasse er der knyttet et fast medarbejderteam bestående af pædagoger og lærere, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge og inspirerende skoledage, som forudsætning for elevernes læring og trivsel. Pædagogerne arbejder desuden enten i vores egen SFO eller klub.
Gruppeordningens børn har brug for voksne der møder dem med tålmodighed og forståelse for deres særlige behov og udfordringer. Vi arbejder bevidst med en konflikt- og stressnedsættende pædagogisk tilgang, hvor vi er sammen med børnene på en anerkendende, rolig og løsningsorienteret måde
Pædagoger i gruppeordningen bidrager til hele børnenes skoledag, både i arbejdet med børnenes faglige, sociale og emotionelle udvikling. Vi er optagede af at sikre hver enkelt barn deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber. Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle børnenes forudsætninger for at indgå i samspil og kommunikation, og støtter aktivt børnene i at være i relationer og aktiviteter med andre mennesker.
Vi er altid nysgerrige efter at forstå børnenes udspil bedre, og samarbejder tæt med PPR om hele tiden at udvikle vores pædagogiske afsæt og tilgange til børnene. Vores samarbejde med PPR foregår ved vejledning, observationer og møder i hverdagen. Derudover har alle medarbejderteams regelmæssig supervision med PPR-psykolog.
Vi søger en kollega der
- er uddannet pædagog
- meget gerne har specialpædagogisk erfaring indenfor autismeområdet, og viden om tilgange til og tilrettelæggelse af forudsigelige, visuelle og strukturerede læringsforløb.
- værdsætter at være en del af et professionelt læringsfællesskab, i et tæt og forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere
- ser potentialet i et nært og afstemt forældresamarbejde, som en forudsætning for at barnet udvikler sig bedst muligt.
- er kreativ i sin måde at tilgå børn, der til tider har brug for alternative måder at lære på.
- konsekvent er anerkendende i arbejdet med børnene med afsæt i principperne for low arousal.
- er i stand til at beskrive børnenes udvikling og udfordringer samt mål og progression, både skriftligt og mundtligt, i forbindelse med fx revisitationsmøder, statusrapporter og netværksmøder.
- bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i dagligdagen på skolen
Vi glæder os til at høre fra dig ...
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mette Brix Curtis på telefon 92 43 50 70, faglig leder Ronni Jennum på telefon 23 28 01 88 eller skoleleder Irene Holmquist på telefon 27 28 09 31.
Ansøgningsfrist
Søndag den 15. december 2024
Samtaler afholdes tirsdag den 17. december efter kl. 16.00.
Grønnemose Skole er placeret i hjertet af Høje Gladsaxe og ligger lige ud til smukke, grønne områder, som vi ofte anvender i elevernes læringsforløb. Se vores introfilm og læs mere om vores skole her.
På Grønnemose Skole går der 770 elever, hvoraf 90 er visiteret til vores gruppeordning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160717