Brænder du for at arbejde i et børnehus med en teamorganiseret struktur - og er du en legende, nærværende og lyttende pædagog, med bevidsthed om den fagprofessionelle kerneopgave….så er du måske en kommende Humlebi-pædagog!!
Vi søger en pædagog, som begejstres i arbejdet med- og om 0-6 årige børn, med interesse for faglig udvikling….en pædagog, som bl.a. ser sparring og refleksion, som vejen til at blive klogere på sin egen og den fælles teampraksis.
Hvem er vi:
Humlebien er et børnehus med ca. 125 begejstrede og nysgerrige børn i vuggestue- og børnehavealderen. Og børnene leger og lærer i alders-/udviklingsopdelte teamgrupper.
I vuggestueteamet har vi et særligt fokus på modtagelsen af børn og familier - og arbejder især med tilknytning, den sproglige udvikling og børnefællesskabet gennem leg og aktiviteter.
I børnehaveteamet arbejdes med et særligt fokus på børnenes venskabsrelationer gennem lege, skabende processer, medbestemmelse, udeliv og den filosofiske samtale.
Hos os arbejder vi med at inspirere, guide og støtte børnene i deres muligheder for at undres, lære, lege og udforske verden sammen.
Børnene oplever deres verden gennem en legende og aktiv deltagelse og medbestemmelse – og vi arbejder med øje for barnets/børnegruppens nærmeste udviklingszone, trivsel, relationer og læringsprocesser.
Vi er en arbejdsplads som vægter rummelighed og forskellighed højt. Vi udvikler vores faglighed gennem tæt samarbejde og faglige refleksioner, med fokus på at skabe de bedste rammer for alle børn.
Hvad kan vi bl.a. tilbyde:
- En personalegruppe som består af pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger og af andre fagligheder. Vi er et børnehus med både nyansatte og ansatte, som har været i huset i en længere årrække.
- Du vil blive en del af et fagprofessionelt team-fællesskab, hvor pædagoger og udvalgte anderledes kvalificerede medarbejdere har hovedansvaret.
- Et børnehus, hvor vi også vægter leg og læring i udelivet på legepladsen.
- Et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.
- Planlagt tid til teamets ”planlægning og refleksion”.
- Mulighed for intro-forløb og kompetenceudvikling.
- En god og sund trappe-motion…vuggestueteamet er i stueetagen og børnehavetemaet på 1.sal.
Vores forventninger til dig er bl.a.:
- At du, som uddannet pædagog, tager medansvar for faglighed og udvikling i børnehuset.
- At du er en aktiv legende, nærværende og tilgængelig voksen.
- At du sammen med kollegaer og ledelse, kan arbejde målrettet med at fastholde læringsmiljøer af en høj kvalitet, men også evner at se- og italesætte forbedringspotentialer.
- At du har gode motivations-, kommunikations- og samarbejdsevner, og en anerkendende tilgang i dit daglige arbejde med andre mennesker.
- At du er engageret, nysgerrig og god til at se muligheder.
- Du skal kunne se dig selv arbejde i et større børnehus, hvor fleksibilitet, fælles ansvar, samarbejde på tværs og omstillingsparathed er en del af dagligdagen.
Vi arbejder med at opkvalificere ”Fælles ansvar for barnets læring”, hvor alle perspektiver er vigtige og skaber sammenhæng mellem børnehus og hjemmet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Gladsaxe Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor det skal være muligt at have et godt arbejdsliv, uanset hvor man er i livet herunder også muligheden for en 4 dages arbejdsuge. Gladsaxe Kommune tilbyder deres ansatte bl.a. fri adgang til svømmehal, løbeklub m.m. samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger i ind- og udland.
Yderligere oplysninger
Kontakt børnehusleder Marianne Murmand på telefon 39 57 66 30, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Børnehuset Humlebien er beliggende på Esberns Allé 15, 2860 Søborg.
Frist
Vi skal have din ansøgning, cv og uddannelsesbevis senest den 18. juni.
Vi afholder løbende samtaler.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Humlebien, Esberns Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/35230d8f-8151-4678-ac71-26b225b3e29a