Bliv pædagog i børnehuset Stjernen og vær med til at skabe nærværende børneliv

dato

… vil du være en del af en stabil og velfungerende personalegruppe og brænder du for det nærværende børneliv? så er det nu at du skal søge og blive en del af vores faglige fællesskab i børnehuset Stjernen

Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehaveteam.

Stillingen er på 32-37 timer i vores børnehaveteam med tiltrædelse pr. 1. juli 2026 eller efter aftale.

Når du starter hos os, vil du få en uddannet sparringspartner/mentor som din tætteste kollega. Gruppen hvor der er en ledig stilling er pt. i vores børnehaveteam, men man er ansat til hele huset da vi sætter holdet efter børnegruppens behov og hvor man som pædagog bedst kan byde ind med sine kompetencer.

Stjernen er et fantastisk dannelses- og læringssted, der danner rammen for ca. 65 skønne børns hverdag. Vuggestuen har 2 grupper og børnehaven 3 grupper, som er aldersopdelt.

Vi er et dagtilbud af høj pædagogisk kvalitet, hvilket også kan ses i vores tilsyn, tilfredshedsundersøgelser, lave sygefravær og i det hele taget kvaliteten af arbejdet med vores stjernebørn.

Vi arbejder med en faglig didaktisk ramme, og du skal have lyst til at arbejde og lege med læringsmiljøer ude/inde, trives med refleksion og deltage aktivt på team- og pædagogfaglige møder.

Vi sætter barnets læring, trivsel og udvikling i øverste kontekst både i teori og praksis.

Det kræver, at du:

  • Elsker at lege og blev uddannet, fordi du har ambitioner på børns vegne
  • Er nysgerrig på børnene, deres og vores samspil i fællesskaber
  • Ser forældrene som aktive medspillere og kan arbejde i praksis med fælles ansvar for børns udvikling og dannelse
  • Trives i pædagog fagligt miljø hvor man giver hinanden feedback og reflekterer sammen.
  • Trives med at arbejde med planlægning og skemaer som en del af refleksion over praksis.
Så er du vores nye kollega, der kan se sig selv i ovenstående, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Ring gerne for en rundvisning i huset, eller hvis du har uddybende spørgsmål til børnehusleder Camilla Petersen
tlf. 40 56 00 13/ 39 66 24 46.

Du kan læse mere om børnehuset på vores hjemmeside.

Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist: 18 maj 2026 kl. 12:00

Vi leder efter den helt rigtige kandidat og tager løbende ansøgere ind til samtale. Annoncen vil blive liggende på nettet, indtil stillingen er besat.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stjernen, Kong Hans Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c56e6816-d56a-4989-85fd-7b54241430e8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet