Bliv pædagog i naturskøn vuggestue: ledig fuldtidsstilling hos Børnehuset Saxen

dato

Er du optaget af det gode vuggestueliv? Så læs endelig videre – vi har måske lige jobbet til dig.
Vi søger en pædagog til en fast stilling i vores vuggestue pr. 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen, men hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Velkommen til Børnehuset Saxen
I Saxen bliver du en del af et dagtilbud med engagerede medarbejdere og en pædagogik, vi brænder for. Hos os er det gode børneliv i centrum, og vi møder børnene ud fra deres perspektiv og hverdag.

Saxen er en del af Område Grønnemose og rummer ca. 70 børn. Vi ligger naturskønt lige ved siden af mosen og bruger flittigt vores nærmiljø og udeliv som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Kan du lide at være ude og bruge naturen aktivt med børnene, vil du føle dig godt hjemme hos os.

Vi arbejder aldersopdelt i et vuggestueteam og et børnehaveteam og har børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse som omdrejningspunkt. Vi prioriterer tid til faglig refleksion og planlægning — både i teammøder, faglige møder og ugentlige didaktiske refleksioner i projektgrupper.

Hvem er du?
Vi leder efter en pædagog, som

  • er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med de 0-3-årige
  • trives i et team, hvor vi løfter i flok og understøtter hinandens hverdag
  • kan formulere sig skriftligt til både kolleger og forældre
  • har lyst til at samarbejde, bidrage og tage initiativ, også når tempoet er højt
  • er nysgerrig på at arbejde inden for Gladsaxe Kommunes faglige ramme (DAP) og de udviklingsprojekter, vi har i gang
  • møder forældre i en anerkendende og åben dialog med afsæt i faglighed

Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os får du
  • tydelig og nærværende ledelse med fokus på sparring og feedback
  • gode muligheder for faglig udvikling og fordybelse i et didaktisk miljø
  • et tæt og givende samarbejde med pædagoger fra hele området gennem netværk og faglige møder
  • en arbejdsplads med høj faglighed, plads til humor og hvor vi hjælper hinanden
  • et godt tværfagligt samarbejde med PPR
  • et arbejdsmiljø, hvor der er balance mellem faglighed og fællesskab

Praktisk
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommunes pædagogiske ramme, DAP (Didaktisk Anvendt Pædagogik), på kommunens hjemmeside.

Har du spørgsmål — eller lyst til at komme forbi til en snak og se huset — så ring endelig til børnehusleder Jeanett Hornbøll Buron på telefon 29 16 60 72.

Frist
15. juli kl. 12.

Vi holder samtaler løbende.

Gladsaxe Kommune tilbyder blandt andet fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub, skattefri offentlig transport og en feriefond med mulighed for leje af sommerhuse til fordelagtige priser.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Saxen, Gladsaxevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8a84cde4-3cc4-4228-9621-e453c26b671b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet