Bliv pædagog med fokus på legens betydning i et stærkt fællesskab hos Møllehuset børnehave i Gladsaxe Kommune

dato

Er du pædagog med blik for legens betydning? Bliv en del af Møllehuset børnehaveteam – et børnehus med mange pædagoger og et stærkt fagligt fokus på legen.

Vi søger to uddannede pædagoger, som er nysgerrige på legens betydning for barnets trivsel, dannelse og udvikling - og gerne vil bruge legen som pædagogisk metode.

Leg er en vigtig del af børns udvikling. I legen opbygges bl.a. relationer og social forståelse for hinanden. Men hvordan og hvornår leger børn bedst, og hvilke situationer er det særlig vigtigt for pædagoger at have fokus på? Dette tema vil personalet i Møllehuset have fokus på i den næste lange tid og blive klogere på, hvordan vi som pædagogisk personale bedst hjælper legen på vej.

Vi søger to engagerede pædagoger som

  • Brænder for leg og har lyst til at deltage aktivt i børnenes lege og være karavanefører
  • Er nysgerrig på børnenes intentioner og på samspillet i børnefællesskaber
  • Vil være med til at reflektere over og begrunde pædagogisk praksis
  • Vil være med til at skabe gode læringsmiljøer i tæt samarbejde med kolleger og forældre
Er du den pædagog, vi leder efter? Så glæder vi os til at hilse på dig.

Hvem er vi
Møllehuset er et mindre børnehus - et vuggestueteam med ca. 15 børn, 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere og et børnehaveteam med ca. 54 børn, 4 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere, samt en køkkenassistent og en børnehusleder.
Vores organisation er teambaseret, og vi vægter didaktikken højt. Derfor har alle pædagoger skemalagt tid til refleksion, vurdering og planlægning af deres pædagogiske arbejde samt fælles fokus på udvikling af pædagogikken.

I Møllehuset arbejder vi for, at alle børn har deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Vi er undersøgende på, hvordan hverdagens rutiner, læringsmiljøer og indretning kan understøtte, at alle børn kan deltage. Vi tager afsæt i barnets præferencer og ressourcer og arbejder for, at alle børn møder tryghed, nærhed og omsorg og oplever sig set, værdsat og betydningsfulde.

Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

Mere om stillingen og ansættelsesforløbet
Stillingen er på 37 timer ugentligt, fordelt på hverdage imellem kl. 7.00 og 17.00, fredage kl. 16.30.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om ny løn.
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. august 2026.

Hvis du vil læse mere om os eller pædagogikken, henviser vi til Møllehuset hjemmeside.

Har du yderligere spørgsmål,
eller vil du gerne besøge os, er du velkommen til at kontakte Pia Møller Jensen, leder af Børnehuset Møllehuset på telefon 39 67 17 39 / 23 47 17 39.
Vi glæder os til at modtage dit CV og ansøgning.

Ansøgningsfrist
15. juni 2026 kl. 12.00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Møllehuset, Carl Møllers Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a0fa17da-d861-4a5e-a8e2-05de64b79666

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet