Bliv pædagog med fokus på specialpædagogik i Gladsaxe kommunes børnehus

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du viden og erfaring med specialpædagogisk arbejde og hvordan vi inkludere det særlige i det almene og skaber deltagelsesmuligheder for alle børn, kan vi tilbyde en spændende stilling til dig. Som pædagog på vores ældste børnegruppe med 14 børn.

Stillingen er i første omgang midlertidig til 31. maj 2025, hvor de ældste børn starter skole og til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

I denne stilling vil der også være tilknyttet en ressourcepædagog til børnegruppen, som du kan sparre med i forhold til indsatser vedr. enkelte børn samt børnegruppen og du vil være en del af børnehaveteamet med alt hvad det indebærer i børnenes levede hverdagsliv. Du skal deltage i planlægning, udførsel og evaluering af det pædagogiske arbejde med gruppens medarbejdere og du skal være tovholder og formidler af de specialpædagogiske indsatser til dine kolleger på gruppen, så I løfter en nærværende og anerkendende pædagogik med gode rutiner i fællesskab.

Udgangspunktet for arbejdet i Børnehaven er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan og Gladsaxe Kommunes fælles faglige ramme og i denne stilling med anvendelse af specialpædagogiske metoder i almen praksis.

Børnehuset Lundegården er et 7 gruppers børnehus fordelt på et vuggestueteam og et børnehaveteam. Vi arbejder med pædagogisk idræt og bliver certificeret igennem DGI hvert år.
Lundegården er en del af Områdeinstitutionen Grønnemose og dermed også en del af et større fagligt fællesskab med fælles møder og netværk på tværs af husene.

Vi er en engageret personalegruppe, som altid arbejder med en aktiv, inkluderende, meningsgivende og glædesfyldt hverdagspædagogik i et åbent og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor det vægtes, at alle tager ejerskab/ansvar for læringsmiljøet, den faglige refleksion og grupperumsledelse i den enkelte gruppe.

Vi søger en medarbejder der

  • Har erfaring med specialpædagogiske tilgange.
  • Er tydelig i sin kommunikation og har et roligt temperament.
  • Er god til at vise vejen for barnet (gå foran) men også kunne ændre sin position i den enkelte situation, hvor man afventer barnets initiativ og læser barnets signaler (gå bagved og ved siden af).
  • Kan lide at være til stede sammen med børnene og bare lege – bruge legen som propel for læring.
  • Trives med at arbejde organiseret, hvor børnenes interesser og behov inddrages.
  • Tager initiativ og har en positiv tilgang til kerneopgaven og evner at kommunikere åbent i samarbejde.
  • Har mod på at lære og udvikle sig fagligt.
  • Har gode kommunikative kompetencer mundtligt såvel som skriftligt.

Vi tilbyder
  • Mulighed for at arbejde struktureret med det enkelte barn og gruppen for derigennem at styrke det enkelte barns selvstændighed handlekompetencer og deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet.
  • En høj grad af indflydelse, forpligtigelse og ansvar i og overfor teamet
  • En plan for din modtagelse og skemalagt planlægnings- og refleksionstid
  • Et godt og konstruktivt forældresamarbejde.
  • Et højt fagligt niveau med nærværende, positive, aktive kollegaer og ledelse, som altid har barnet i øverste kontekst.
  • En personalegruppe som kan lide at være sammen - også udenfor arbejdstid til vores sociale arrangementer for personalegruppen.
  • Et hus hvor vi arbejder aktivt med vores idrætsprofil.
  • Ladcykler, som benyttes i smukke nærliggende naturområder
  • Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere fra PPR.

Lundegården ligger ved Høje Gladsaxe tæt på Utterslev Mose (og København) og offentlig transport.
Åbningstiden er fra kl. 6.00-17.00 alle ugens dage.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte børnehusleder Nana Skjærlund på telefon 22 76 81 62 eller mail nanskj@gladsaxe.dk

Ansøgningsfrist
Onsdag, den 18. december2024.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lundegården, Skolesvinget, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160793

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet