BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
i BAS (Beskæftigelse, aktivitet og samvær)
Vi søger en pædagogmedhjælper på 30-37 ugentligt pr. 1. maj 2025 som har lyst til at arbejde med en skøn brugergruppe, med lyst til dyr, aktiviteter, have og udeliv inden for handicap og psykiatriområdet.
Her er en unik stilling for dig, der besidder pædagogiske kompetencer, og som er både pragmatisk, praktisk anlagt og med grønne fingre, og dig som brænder for at udføre opgaver sammen med borgere i nogle fantastiske rammer på Kellersvej i Søborg.
I Grønt Hus er et aktivitets- og samværstilbud under serviceloven §104. Brugerne har forskellige støttebehov, men fælles for dem alle er, at de kan klare mange fysiske opgaver selvstændigt i forhold til de fleste af hverdagens gøremål. Brugergruppen er bl.a. optaget af samvær med hinanden og snak på kryds og tværs om det de er optaget af. Brugergruppen er i væsentlig grad med til at præge deres egen hverdag i huset og de aktiviteter der bliver sat i gang, og det er vigtigt at du har en naturlig tilgang til gruppen med øje for deres ønsker, håb og drømme.
Grønt Hus beskæftiger sig dagligt med vores dyrehold; kaniner, marsvin og høns. Meget af tiden bruges udendørs, hvor vi f.eks. laver bål og bålmad, passer drivhuset o.l. Det vil være fantastisk hvis du har lyst og energi til at sætte en masse fokus på ude-aktiviteter. Desuden svømmer vi, har motionshold/gåhold, vi synger og laver mad. Derudover har vi en sal, hvor vi spiller bold og bevæger os på andre måder.
Vores nye kollega skal være klar på opgaverne og kunne færdes i et til tider tæt miljø, hvor der er mange meninger og mange bolde i luften.
Fagligt arbejder vi med en bred målgruppe inden for handicap og psykiatri og vi gør os umage med at være i løbende faglig udvikling. Du kan læse mere om vores tilgange på Tilbudsportalen og på vores hjemmeside.
Vi ønsker os en kollega, der kan byde ind med følgende faglige og personlige kvalifikationer
- Gode kompetencer i forhold til refleksion og dokumentation eller er indstillet på at lære det. Vi dokumenterer i Nexus Standard.
- Passioneret for brugernes udvikling, læring og trivsel gennem kreative aktiviteter, vedligeholdelse og hygge på vores udeområder og dyrehold.
- Møde brugerne professionelt ift. deres behov for dialog og fællesskaber.
- Er i stand til at inddrage, motivere og samle brugerne i arbejdet og være bevidst om at arbejdet foregår på brugernes præmisser.
- Er initiativtagende og aktivt igangsættende, særligt med fokus på udeliv, og er til en hver tid en god rollemodel for alle vores brugere.
- Har et positivt menneskesyn og livssyn samt besidder en god portion humor.
- Er god til at planlægge, tage initiativ og arbejde selvstændigt, og samtidig være i god dialog med kollegaerne i huset og med øvrige kolleger i BAS.
- Er indstillet på at være ude i al slags vejr og har en personlig interesse for arbejdet med dyr.
- Er super flexibel og god til at få flere opgaver til at spille sammen, i en til tider travl hverdag. I BAS hjælper vi hinanden på tværs.
Mødetider er mellem kl. 8.00-15.30, hver anden torsdag til kl. 17.00, hvor vi har fagligt teammøde og 4 gange årligt afholder vi fælles personalemøde i BAS til klokken 20.00. Der vil også være arrangementer for brugerne om aftenen et par gange om året.
Løn- og ansættelsesforholdet sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi offentlige straffeattest.
Ved spørgsmål
til stillingen kan du kontakte koordinator Martin Ernst på telefon 20 37 86 35 eller til Grønt Hus på telefon 39 57 33 80.
Ansøgningsfrist
Fredag den 28. marts.
Vi holder samtaler torsdag den 3. april.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær, Kellersvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/720b3ff8-8446-499c-a36c-e7dc563318be