Bliv ppr-konsulent i Gladsaxe kommune med mulighed for fastansættelse eller vikariat

dato

PPR i Gladsaxe Kommune søger en fast PPR-konsulent (34-37 timer ugentligt) samt en PPR- konsulent til et vikariat (34-37 timer ugentligt). Begge stillinger er med tiltrædelse medio august.

Om stillingen
Vi søger to engagerede og fagligt stærke PPR-konsulenter, én til en fast stilling og én til et 10-måneders vikariat.

Vi lægger særlig vægt på, at du har solid praksiserfaring fra skoleområdet og erfaring med sparring og vejledning af fagprofessionelle. Du har en lærer- eller pædagoguddannelse, gerne suppleret med relevant efteruddannelse, fx cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Om os
PPR’s primære opgave er at kvalificere, motivere og understøtte professionelle såvel som forældre med henblik på at fremme et optimalt lærings- og udviklingsmiljø for alle børn og unge i kommunens skoler og dagtilbud. Det gør vi gennem konsultative indsatser, på netværksmøder, observation med efterfølgende sparring, målrettet supervision/coaching, kvalificering af individuelle handleplaner, sampraksisforløb og undervisning af professionelle.

PPR Gladsaxe er organiseret tværfagligt. Det betyder, at du bliver en del af et dygtigt team bestående af psykologer, talehørekonsulenter samt ergoterapeuter. Den særlige faglighed som konsulent vil blive understøttet og udviklet i jævnlige faggruppemøder.

I Gladsaxe arbejder vi i og med ”Deltagelsesmuligheder for alle”, hvor børne-ungerådgivere, familiebehandlere, socialpædagogiske medarbejdere og PPR nogle dage om ugen er rykket ud af rådhuset og er tværprofessionelt til stede i børnenes læringsmiljøer. Du vil blive tilknyttet et fast tværprofessionelt team og et område. Vi arbejder med at forstærke de almene miljøer, så flere børn og unge får deltagelsesmuligheder i de lokale fællesskaber i børnehuse og på skoler.

Om dig
Vi søger PPR-konsulenter, der:

  • Besidder en solid pædagogisk og didaktisk faglighed – både teoretisk og praktisk
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og kan bidrage aktivt
  • Har lyst og mod til at indgå i praksis med pædagoger og lærere
  • Er engageret, fleksibel og samarbejdsorienteret
  • Har en anerkendende og positiv tilgang til arbejdet og mennesker

Vi tilbyder
  • Spændende stillinger i et ambitiøst og udviklingsorienteret miljø
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Et arbejde tæt på praksis – med mulighed for at gøre en reel forskel

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
For yderligere information se Gladsaxe kommunes hjemmeside eller kontakt teamleder Gro Jakobsen på telefon 24 40 74 11 eller mail grojak@gladsaxe.dk

Ansøgningsfrist
Mandag 1. juni kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 15. juni 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BKF Familie og Rådgivning, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ec53e4e9-9d5c-494a-b365-9edca40fd0c4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet