PPR, Familie og Rådgivning, Gladsaxe Kommune søger PPR-konsulenter 30-37 timer om ugen med ansættelse pr. 11. august eller snarest derefter. Stillingerne kan besættes af personer med en didaktisk/pædagogisk uddannelse og yderligere relevant efteruddannelse, f.eks. cand.pæd pæd.psyk., der giver kompetence som konsulent på skoler. Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til skoleområdet.
Om os
PPR’s primære opgave er at kvalificere, motivere og understøtte professionelle såvel som forældre med henblik på at fremme et optimalt lærings- og udviklingsmiljø for alle børn og unge i kommunens skoler og dagtilbud. Det gør vi gennem konsultative indsatser, på netværksmøder, observation med efterfølgende sparring, målrettet supervision/coaching, kvalificering af individuelle handleplaner, sampraksisforløb og undervisning af professionelle. Vi er også optaget af at arbejde med co-teaching, når vi samarbejder med skolernes lærere om at styrke de inkluderende læringsmiljøer.
PPR Gladsaxe er organiseret tværfagligt. Det betyder, at du bliver en del af et dygtigt team bestående af psykologer, talehørekonsulenter samt ergoterapeuter. Den særlige faglighed som konsulent vil blive understøttet og udviklet i jævnlige faggruppemøder.
I Gladsaxe arbejder vi i og med ”Deltagelsesmuligheder for alle”, hvor børne-ungerådgivere, familiebehandlere, socialpædagogiske medarbejdere og PPR nogle dage om ugen er rykket ud af rådhuset og er tværprofessionelt til stede i børnenes læringsmiljøer. Du vil blive tilknyttet et fast tværprofessionelt team og et område. Vi arbejder med at forstærke de almene miljøer, så flere børn og unge får deltagelsesmuligheder i de lokale fællesskaber i børnehuse og på skoler.
Om dig
Vi søger PPR-konsulenter, der kan passe ind i vores tværfaglige arbejdsform og tilføre organisationen flere kompetencer og kvaliteter. Vi ønsker derfor at du
- har flair for direkte arbejde med børn og voksne, herunder professionelle
- har kendskab til specialpædagogik
- har en robust pædagogisk og didaktisk faglighed såvel praktisk som teoretisk
- kan arbejde i et tæt tværfagligt fællesskab
- brænder for at skabe inkluderende læringsmiljøer, er modig i arbejdet og tør overskride professionsgrænser
- har lyst og mod på at indgå i praksis sammen med pædagoger og lærere
- er samarbejdsorienteret og dynamisk
- går til opgaverne med engagement og positiv indstilling
Løn og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst.
For yderligere information
se www.gladsaxe.dk eller kontakt teamleder Gro Jakobsen på telefon 24 40 74 11 eller mail grojak@gladsaxe.dk.
Frist
2. juni 2025, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 12. juni 2025.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PPR Familieafdelingen, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d59fa2e6-3cf6-446c-8307-ccbead302afa