BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søborg, Rigspolitiets Efterretningstjeneste
Vil du bruge dine kompetencer fra regnskab i en organisation, hvor regnskabsopgaverne også involverer et helt specielt sikkerhedsperspektiv? Er du hjemmevant i statens regnskabsregler? Og er du klar til at blive en del af et team, som er i fuld gang med at hjemtage regnskabet til PET? Så er det lige netop dig, vi mangler!
Gå forrest for et team i udvikling
Vi tilbyder en central rolle som regnskabschef for Regnskabssektionen i Økonomienheden i Center for Kapacitetsstyring i PET. Du skal gå i front for Regnskabssektionen i tæt samarbejde med sektionens faglige koordinator og med reference til lederen for Økonomienheden. Du vil blive en del af arbejdet med at skabe rammerne for den ændrede regnskabsfunktion, hvilket bl.a. indebærer at få overdraget resten af bogføringsopgaven fra Rigspolitiet til PET.
Klassisk regnskab i uvante rammer
Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, hvor du får en unik mulighed for at kombinere både personaleledelse samt faglig ledelse indenfor statslige regnskabsopgaver. Regnskabssektionen arbejder bl.a. med hensættelser, afskrivninger, anlæg og investeringer samt bogføring. Sektionens hovedopgave består i at sikre, at PET’s regnskab altid er korrekt, da det er en forudsætning for, at vi i PET kan træffe ledelsesmæssige beslutninger på et solidt grundlag.
Som leder er det vigtigt, at du kan inspirere og motivere medarbejderne i sektionen samtidig med, at du ser deres individuelle potentiale for udvikling. Vi forventer, at du lægger vægt på, og motiveres af, at sikre en god balance mellem udvikling og drift. Du vil desuden opleve, at arbejdsopgaverne kræver, at du kan se fordele i at effektivisere arbejdsgange samt automatisere processer.
Fællesskab med mange fagligheder
Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.
Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flextid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life-balance.
Om dig
Vi forventer, at du har solidt kendskab til det statslige regnskab og kommer med en faglig ballast, som vil bidrage positivt til den udvikling sektionen er i gang med. Derudover forventer vi, at du:
- kender statens IT-systemer inden for regnskab og har indgående kendskab til brugen af dem
- har en relevant uddannelse (cand. merc. aud., cand.polit., HD-R eller lignende) og har nogle års erfaring fra en stilling i staten
- enten har prøvet kræfter med eller har lyst til at prøve kræfter med personaleledelse
- er systematisk i dit arbejde og har for evne at skabe struktur og overblik over dine og sektionens ansvarsområder
- er motiveret af både at arbejde med drift og udvikling
Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så glæder vi os til at læse din ansøgning!
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart pr. 1. august 2024
Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.
Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte os på mail hr-rekruttering@politi.dk for yderligere information eller spørgsmål.
Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 22.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 15. maj 2024
Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032296