Bliv rengøringsleder i en af Danmarks bedste servicevirksomheder med fokus på kvalitet og arbejdsmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være rengøringsleder i en af Danmarks bedste servicevirksomheder, der har helt styr på kvaliteten og på arbejdsmiljøet, og som derfor har meget tilfredse kunder og medarbejdere? Og vil du være en del af ledelsesholdet i en virksomhed, der sætter høje standarder og som tager et meget stort miljømæssigt og socialt ansvar. Og vil du gerne være en del af en ledelse, hvor du bliver udfordret, og hvor du får gode muligheder for at udvikle dig? Så skal du søge den ledige stilling som rengøringsleder i Intern Service Gladsaxe (ISG).

ISG er en del af Gladsaxe Kommune, og vi er omkring 200 medarbejdere, der sammen leverer interne serviceydelser til kommunens skoler, daginstitutioner, administrationsområder, kulturelle områder m.v. Vi er organiseret i 4 serviceenheder hvoraf Rengøringsservice er den ene.

Rengøringsservice består af 4 kundeområder, hver under ledelse af en rengøringsleder og rengøringslederne har et tæt og forpligtende samarbejde, som også involverer vores rengøringsplanlægger, 2 administrative medarbejdere samt lederne af de øvrige serviceenheder. Ledere og administration refererer til servicechefen. Rengøringslederne har base på ISGs kontor på Gladsaxevej 382, og der stilles bil til rådighed i arbejdstiden.

Vi søger nu en erfaren rengøringsleder til et kundeområde, med 35 kompetente medarbejdere, der leverer en kvalitetsbetonet daglig rengøring og årlig hovedrengøring på en del af kommunens skoler og daginstitutioner. Der aftales tværgående funktion i ledergruppen, på baggrund af dine kompetencer, ISGs udviklingsbehov og hvad du særligt motiveres af.

Rengøringsservice er virksomhedscertificeret i kvalitetsstandarden INSTA 800, vi arbejder efter de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR), vores rengøringstjeneste er Svanemærket og hele ISG er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001.

Du vil som rengøringsleder få ansvaret for at:

  • Sikre at den aftalte rengøringsydelse leveres til kunderne i henhold til kvalitetsstandarden INSTA 800
  • Overholde løn- og driftsbudget
  • Medvirke til løbende effektiviseringer
  • Sikre en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, optimal instruktion og information
  • Sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i henhold til arbejdsmiljøcertificeringen
  • Kompetenceudvikle og motivere dine medarbejdere
  • Tværgående funktion
  • Bidrage til udviklingen af strategiske mål for ISG
  • Medvirke til at skabe trivsel og arbejdsglæde i organisationen

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer/ansøgerprofil:
  • Erfaring med ledelse af større medarbejdergruppe og kundeservicering i rengøringsbranchen
  • Gerne bachelor i sundhed og ernæring, diplomlederuddannelse eller anden uddannelsesmæssig baggrund
  • Gerne erfaring med kvalitetskontrol i.h.t. INSTA 800
  • Viden om og erfaring med hygiejniske standarder, gerne NIR og smitteforebyggelse
  • Erfaring med arbejdsmiljøarbejde
  • Solidt kendskab til rengøringsteknik, -midler og –maskiner
  • Gode IT kompetencer og nysgerrig på den digitale udvikling
  • Gode mundtlige og skriftlige kompetencer
  • Evne til at sætte retning, stille krav og løse problemer konstruktivt
  • God til at skabe tværfaglige løsninger
  • Åben og udadvendt, troværdig og ambitiøs
  • Kørekort til personbil og tilfredsstillende straffeattester

Vi tibyder dig:
  • En lederstilling i en af Danmarks bedste servicevirksomheder
  • Fokus på god ledelse og tid til ledelse
  • God og grundig introduktion til arbejdsområdet og organisationen
  • Høj grad af indflydelse på udviklingen i eget område og ISG som helhed
  • En ledergruppe der stræber efter høje standarder og gode relationer internt og i forhold til vores mange samarbejdspartnere
  • Deltagelse i diverse seminarer, konferencer og temamøder
  • Mulighed for fysisk træning i ISGs træningslokaler i arbejdstiden, forebyggende massageordning, god gravidpolitik og mange andre, gode medarbejdertilbud i kommunen

Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig - med daglig mødetid kl. 5.45 – 13.15.
Aflønning sker i henhold til overenskomst. Stillingen er klassificeret på grundløntrin 29 og herudover funktionsløn til trin 42, tilsammen svarende til ca. 41.000 kr. om måneden + pension. Herudover er der mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.
Tiltrædelse: Snarest eller senest 1. december 2024.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Servicechef Mette Olesen på telefon 39 57 53 40, hvor du også kan rekvirere jobprofil og vores ledelsesgrundlag.

Udvælgelsesforløbet omfatter to samtalerunder og mellem de to samtaler gennemføres et testforløb ved konsulentvirksomheden Genitor (se www.genitor.dk for en beskrivelse af testforløbet).

Ansøgning med motivation for jobbet, oplysning om uddannelse, et gennemarbejdet CV med tidligere beskæftigelse bilagt kopi af evt. eksamensbeviser og referencer samt et telefonnummer du kan træffes på, bedes vedhæftet.

Ansøgningsfrist:
4. oktober 2024, kl. 12.00.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ISG, Gladsaxevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112126

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet