Bliv ressourcepædagog og vær med til at skabe deltagelsesmuligheder i Gladsaxe Kommune

dato

Vi fortsætter med at ansætte flere ressourcepædagoger – og har brug for en ressourcepædagog i henholdsvis område Gladsaxe Midt, Bagsværd Vest og Mørkhøj.

Gladsaxe Kommune har brug for dig, der som ressourcepædagog kan give vores indsats med at skabe deltagelsesmuligheder for alle, luft under vingerne. Vi søger nye kolleger fordi vi skal være flere til at løfte det vigtige arbejde.

Derfor skal du søge stillingen som ressourcepædagog i Gladsaxe
Vi har brug for dig, uanset din erfaring som ressourcepædagog. Vi bliver nemlig mange nok til at kunne tilbyde faglige miljøer, hvor du kan bidrage og udvikle dig, uanset dit udgangspunkt.

På dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune er der 6 områder, og i hvert område er der 4-8 ressourcepædagoger. Du kan regne med gode muligheder for kompetenceudvikling, videndeling, sparring og supervision.

Du får en alsidig hverdag med stor faglig berøringsflade, hvor du skal arbejde sammen med børnehusenes pædagogiske personale og ledelse, helt tæt på og i den daglige pædagogiske praksis. Du får også tværfaglige samarbejdsflader med andre i organisationen, fx PPR og Familieafdeling.

Din baggrund og dine kompetencer

Du er uddannet pædagog og udvikler dig løbende inden for det specialpædagogiske felt. Du må meget gerne have taget efter- eller videreuddannelse. Du har lyst til hele tiden at blive fagligt klogere og bidrager gerne selv til, at dit faglige fællesskab udvikler sig.

Du har erfaring med sampraksis og kan fagligt bidrage til voksenpædagogiske processer. Det indebærer blandt andet, at du i tæt samarbejde med det pædagogiske personale og ledere - og tæt på børnefællesskaberne - bidrager til at gennemføre kapacitetsopbyggende pædagogiske indsatser i praksis.

Du er både åben og tydelig. Du lytter med nysgerrighed og engagement og byder ind med både faglige spørgsmål og idéer. Når man samarbejder med dig, vil man opleve, at du er åben og tydelig og står ved dine oplevelser og observationer. Du er god til at reflektere over både din egen og andres praksis. Du kan planlægge forstærkende indsatser i praksis, sammen med det pædagogiske personale, så roller og aftaler er tydelige for alle.

Du er optaget af at rykke noget – sammen med andre. Når du indgår i en forstærkende indsats i et børnehus, bidrager du til børnefællesskabet. Du har nysgerrighed, vedholdenhed og samarbejdsevner, så du sammen med det pædagogiske personale finder situationsbestemte løsninger i den pædagogiske praksis.

Din hverdag som ressourcepædagog
Som ressourcepædagog bliver du ansat på dagtilbudsområdet og tilknyttet et bestemt geografisk dagtilbudsområde bestående af 7-8 børnehuse.

Områdelederen af dette område bliver også din daglige leder. Du vil være en del af et team af ressourcepædagoger i et område. Det er også her, at områdeleder, børnehusledere og ressourcepædagoger sammen prioriterer indsatserne. Den samlede gruppe af ressourcepædagoger fra alle seks områder har fælles kontor- og mødefaciliteter, men du vil primært have din arbejdsdag i børnehusene.

Du kan læse mere om opgaverne som ressourcepædagog i den vedhæftede 'Funktionsbeskrivelse for ressourcepædagoger'

Om ansættelsesforløbet
Vi vil gerne ansætte dig hurtigst muligt eller med start pr. 1. marts 2026.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte ressourcepædagog og koordinator på dagtilbudsområdet Nina Hjort Jensen på telefon 21 52 40 22 eller områdeleder i Gladsaxe Midt, Claus Skovhede på telefon 40 44 85 99, områdeleder i Bagsværd Vest, Benny Dalgaard på telefon 24 66 00 42 eller områdeleder i Mørkhøj Stine Kjær Hagedorn på telefon 23 20 47 47.

Ansøgningsfrist
23. januar 2026 kl. 12:00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 28. januar fra kl. 16:00.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Område Kildebakken, Kildebakken, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/76da4fda-30e4-4ceb-9511-036bd6b26059

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet