Vi søger en service- og klargøringsmedarbejder med lagerstyringserfaring til vores Hjælpemiddeldepotet, 37 timer om ugen.
Hvem er vi?
Hjælpemiddeldepotet i Gladsaxe Kommune er placeret på Transformervej 5, 2860 Søborg med en velfungerende depotfunktion. Der er teknikker-værksted, vaskeri samt forskellige lagerfunktioner både inde og ude. Opgaverne på Hjælpemiddeldepotet er at varetage indkøb, lagerstyring, rengøring, reparation og distribution af hjælpemidler, men mindst i lige så høj grad at bidrage til god borgerservice og et godt arbejdsfællesskab.
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig for os. Vi er mere interesserede i, at du har den rette indstilling og tilgang til at servicere ældre, handicappede og svage borgere.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er god til at samarbejde og koordinere med dine kollegaer samtidig med at du kan træffe egne beslutninger og følge dem helt til dørs.
- Du skal grundlæggende være struktureret i din måde at løse opgaver på og kunne bevare overblikket i en travl hverdag.
- Du kan varetage manuelt arbejde ved håndtering af hjælpemidler i forskellige vægtklasser.
- Du skal have erfaring med styring af lagerfunktion – særligt i forhold til lagerbeholdningsstørrelse, lokationer, tilstand og omsætningshastighed.
- Du skal have et godt it-kendskab og er vant til at fx at benytte computersystemer eller en smartphone.
- Du er vant til orienterer dig elektronisk i de opgaver du skal håndtere.
- Du kan have erfaring med at arbejde på et hjælpemiddeldepot eller andet depot.
- Du er ordensmenneske, struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
- Du har lyst til at arbejde tværfagligt med øvrige medarbejdere i Gladsaxe Kommune samt du har lyst til at have kontakt med borgerne og yde en god borger service.
- Det er et krav at du har et gyldigt kørekort – minimum B-kategori.
Vi kan tilbyde
- Et selvstændigt job, hvor ansvar og kompetence i stor udstrækning er uddelegeret.
- Et job hvor du kan være med til at påvirke hverdagen og hvordan opgaverne planlægges og løses.
- Engagerede kollegaer i et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi alle hjælper hinanden.
- Målrettet introduktion og oplæring.
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone og hvor vi vægter samarbejde højt.
Dine arbejdsopgaver
Du skal arbejde som depotmedarbejder og vil have en primær funktion med afvaskning af brugte hjælpemidler og vurdering af de modtagne hjælpemidlers egnethed i forhold til genbrug til andre borgere.
Afvaskning af hjælpemidler på Hjælpemiddeldepotet kræver meget manuel håndtering. For at kunne udfylde opgaven med afvaskning af hjælpemidler er der behov for, at du fysisk kan håndtere hjælpemidler i forskellige vægtklasse og i forskellige udformninger. Der vil ved håndteringen af hjælpemidlerne være behov for at man kan trække og skubbe vogne med en vægt fra 10+ kg, da hjælpemidlerne skal placeres på vores lagerlokationer på Hjælpemiddeldepotet. Der vil være behov for, ved placering af hjælpemidler på lageret, at man for at man for at fylde og tømme vognene kan rotere i ryggen, samt bærer og kunne løfte min. 5 kg ud fra kroppen og over eget hoved.
I opgaven kan også indgå at lave småreparationer i forhold til de afvaskede hjælpemidler, så de kan udlånes til andre borgere.
For at sikre et løbende flow af hjælpemidler til udlån fra Hjælpemiddeldepotet er der tale om en fuldtidsstilling.
Du vil ud over din primære funktion som afvasker af hjælpemidler og klargøring, også være en aktiv del af de øvrige arbejdsopgaver på Hjælpemiddeldepotet. Andre arbejdsopgaver kunne være udpakning af vare og andre opgaver tilknyttet den samlede opgaveløsning vedrørende hjælpemidler for eksempel kunne du blive bedt om at fremfinde, samle, klargøre og indstille hjælpemidler så de er klar til udkørsel ved vores egen chauffør.
Du skal generelt være med til forsat at sikre, at Hjælpemiddeldepotet er en velfungerende arbejdsplads, der kan sikre den bedste borger service i forhold til håndtering af hjælpemidler.
Arbejdstiden er fra kl. 8.00-15.30 mandag og tirsdag, kl. 8.00-15.45 onsdag og torsdag og kl. 8.00-14.30 fredag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Ansættelse
Fra den 1. marts 2026 men gerne med tiltrædelse så hurtigt som muligt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Huus på telefon 21 59 66 96 eller daglig leder for Hjælpemiddeldepotet, Camilla Holst Larsen på telefon 51 29 78 95.
Frist
Onsdag den 11. februar kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 16.februar i tidsrummet fra kl. 10.00-15.00 på Hjælpemiddeldepotet, Transformervej 5, 2860 Søborg.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjælpemiddeldepotet, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/136a92a7-7c4f-4eba-98a4-c9fc6595b45d