Bliv skolepædagog på Grønnemose Skole og skab et stærkt læringsfællesskab for børnene

dato

Vil du være med til at skabe en sammenhængende hverdag for børnene på Grønnemose Skole i et stærkt læringsfællesskab?

Vi har stor søgning til vores skole samtidig med, at flere pædagoger skal på barsel, derfor søger vi pædagoger (32-37 timer). En fast stilling og to tidsbegrænsede barselsvikariater.

I vores indskolingshus hænger børnenes dag sammen fra de kommer til de går hjem. Vores SFO er et fælles tilbud for børnene fra 0.-3. klasse. Men i den første del af året har børnehaveklasserne deres egen afskærmede version af SFO. Siden sidste år har vi erfaringer med, at den ene klasse på årgangen i rammerne og i ressourcetildeling er organiseret efter NEST-inspirerede principper.

Skolepædagog på Grønnemose Skole
Som pædagog indgår du både i det samlende pædagogteam og i et årgangsteam, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om hele årgangens børn. Din opgave består i at være knyttet til en klasse/årgang, hvor du i skoletiden indgår i både klassens trivsel og i støttefunktioner samt medvirker til, at SFO-tiden bliver givende, udviklende og tryg for alle vores børn. Du har mulighed for at følge børnene fra børnehaveklasse til afslutningen i 3. klasse, hvorefter børnene starter i klub.

Et stærkt fællesskab
Vi er en idræts- og bevægelsesprofilskole med fokus på fysisk aktivitet. Skolen ligger ud til store, grønne områder, som vi ofte anvender både i skole- og fritidslivet. Det betyder, at vi arbejder målrettet med at tilbyde bevægelsesaktiviteter og også har et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, så børn introduceres til de muligheder, de har i eget lokalområde.
Vi tager ansvar for, at alle vores børn lykkes, derfor går vi mange forskellige veje for at bringe alle i god trivsel, både fagligt og socialt.

For at vi selv bedst lykkes med opgaven arbejder vi i Professionelle Lærings Fællesskaber, hvor alle bidrager med deres viden, kompetencer og udvikler den pædagogiske praksis sammen.

Derfor vægter vi, at alle vores medarbejdere

  • har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
  • er fagligt kompetente og nysgerrige på egen praksis
  • er selvstændige og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
  • bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i dagligdagen på skolen

Se meget gerne vores introfilm og læs mere om vores skole her:

https://www.youtube.com/watch?v=pCg3afZwv6o


For yderligere oplysninger

kan du henvende dig til faglige ledere for indskolingen Kirsten Torup (telefon 22 43 44 10) eller Lars Tell (telefon 23 41 78 94). Du er også mere end velkommen på besøg inden du ansøger om stillingen.

Ansøgningsfrist
Lørdag den 15. august 2026. Vi forventer at afholde løbende samtaler fra uge 33.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e59659f6-032a-4c19-af6c-109504d16c58

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler