Social- og sundhedsassistent til nattevagt i Tulipanhuset, i ulige uger.
Tulipanhuset er en somatisk afdeling på Rosenlund plejecenter. Der er 28 boliger og masser af fantastiske beboere og kollegaer.
Vi venter kun på dig!
Tulipanhuset har en ledig stilling som social- og sundhedsassistent i nattevagt. Stillingen er i ulige uger og besættelse snarest muligt.
Det er vigtigt for os at vores beboere kan leve et meningsfuld og selvstændigt liv. Vi tager udgangspunkt i beboernes ressourcer, ønsker og behov, og vi arbejder hele tiden på, at vi alle bliver dygtigere til personcentreret omsorg, som er vores tilgang, og som du kommer til at blive meget klogere på, via kurser og undervisning, hvis du er den heldige der bliver vores nye kollega.
Vi er en dedikeret personalegruppe bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ikke-faglærte. Til Tulipanhuset er der fast tilknyttet fysioterapeut, sygeplejerske og aktivitetsmedarbejder samt musikterapeut.
Du er vores nye kollega hvis du er
- Ambitiøs, nysgerrig og reflekterende
- Deler din viden med andre og sparrer i det daglige
- Er ansvarsbevidst, omsorgsfuld og kan se det personcentreret arbejde i plejeopgaven
- Er loyal over for fælles beslutninger
- Ser og understøtter beboernes egne ressourcer og kan lide helhedsplejen
- Arbejder på at søge nye løsninger – tør gå nye veje når ”det vi plejer” ikke slår til
- Er stolt af din faglighed og har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer
- Gerne et godt humør og et positivt sind
- Har flair for IT
- Har overblik og er struktureret.
Du er fleksibel og god til at samarbejde og har en ligeværdig og respektfuld måde, at tale med og om beboere, pårørende og kolleger. Du kan se tingene fra andres synspunkt og evner, at spørge på en konstruktiv måde, hvis der er noget du undrer dig over.
Dine refleksioner og faglige sparring er en af de måder, vi spiller hinanden gode på og er derfor velkommen. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og er god til, at bevare roen og den gode tone.
Du har blik for den enkeltes særlige ønsker og er nysgerrig på beboernes behov – også når de ikke selv formår at udtrykke dem med ord.
Beboernes forventninger har en central plads på Rosenlund. De forventer selvbestemmelse at blive lyttet til og imødekommet i deres ønsker.
Du kan forvente grundig introduktion og du kan forvente en ledelse, der lytter og tager dig seriøst.
Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst.
Nattevagtsstillingen er på mellem 28 og 37 timer, og i nattevagt arbejder du mandag til søndag, i syv dage og har syv dage fri.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere om jobbet. Kontakt daglig leder for Tulipanhuset Camilla Flecks Malther på telefon 40 24 76 22.
Du kan også læse mere om Gladsaxe Kommune på kommunens hjemmeside.
Ansøgningsfrist
Ansøgning sendes elektronisk via ansøgningsformularen senest 8. januar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i takt med modtagelsen af kvalificerede ansøgere.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rosenlund Plejeboliger, Mørkhøjvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e91a1ace-b6b4-46e6-8137-190209359327