Bliv social- og sundhedshjælper i engageret aftenteam i Lærkehuset

dato

Vil du være med til at skabe gode aftener, stærkt samarbejde og en kultur præget af faglighed, omsorg og fællesskab?

Så er det måske dig, vi søger til vores aftenvagtsteam i Lærkehuset.

Vi søger 2 social- og sundhedshjælpere til aftenvagt med opstart efter aftale.

Lige nu står vi i en spændende periode, hvor vi har mulighed for at opbygge og styrke aftenvagterne i Lærkehuset. Derfor søger vi ikke bare nye kolleger – vi søger mennesker, der har lyst til at være med til at sætte deres præg på kulturen, samarbejdet og hverdagen i aftentimerne.

Hos os får du mulighed for at blive en del af et team, hvor vi sammen arbejder for at skabe en hverdag med tryghed, nærvær, faglighed og arbejdsglæde – både for beboere og kolleger.

Hvem er vi?
Lærkehuset er en del af Rosenlund Plejeboliger, hvor vi arbejder målrettet for at skabe livskvalitet, værdighed og et trygt hjem for vores beboere.

Aftenvagten har en vigtig rolle i beboernes hverdag. Det er her, dagen rundes af, hvor der skabes ro og tryghed, og hvor relationerne til beboerne får plads. Vi ønsker en aftenkultur, hvor samarbejde, ansvarlighed og hjælpsomhed er naturlige værdier – og hvor man løfter i fællesskab.

Vi ved, hvor vigtigt det er at få en god start, og derfor tilbyder vi grundig oplæring med erfarne kolleger, så du bliver tryg i opgaverne og lærer både huset, beboerne og arbejdsgangene godt at kende.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Personlig pleje og omsorg
  • Skabe tryghed og nærvær for beboerne i aftentimerne
  • Samarbejde med kolleger omkring beboernes trivsel og behov
  • Dokumentation og observationer i hverdagen
  • Medvirke til gode og rolige overgange til natten
  • Bidrage aktivt til et positivt arbejdsmiljø og en stærk aftenkultur

Vi tilbyder
  • Fast aftenvagtsstilling
  • Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af aftenvagterne
  • Grundig oplæring og introduktion
  • Et arbejdsmiljø hvor vi ønsker udvikling, samarbejde og faglighed
  • Faglig sparring og støtte i hverdagen
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet og respekt

Vi forventer, at du
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har lyst til at være med til at udvikle og styrke kulturen i aftenvagten
  • Er omsorgsfuld og møder mennesker med respekt og nærvær
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og fællesskabet
  • Tager ansvar og ser værdien i det gode samarbejde

Om Rosenlund Plejeboliger
Rosenlund Plejeboliger rummer 140 boliger fordelt på fem enheder med forskellige profiler: somatiske boliger, demensboliger samt boliger for yngre psykisk og socialt udsatte borgere.

Rosenlund Plejeboliger er et musikplejecenter, hvor musik er en naturlig del af hverdagen. Der er ansat tre musikterapeuter, som bidrager til trivsel, relationer og livskvalitet for beboerne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Stillingen er 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Ansøgningsfrist
9. juni 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte daglig leder Pernille Kapp Rosenkjær på telefon 21 47 32 90.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rosenlund Plejeboliger, Mørkhøjvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9ff77663-6b31-40fe-aa26-030df35730f8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet